Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fra psykologisk standpunkt - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
efter, hvad der ifølge det psykologiske kjendskab til den virkelige
natur er muligt. Det er daarskab at bygge ledninger og dæmninger
for en strøm, hvis man ikke først har udregnet strømmens styrke.
Vi har ogsaa en hel del rester af askese i den gjældende
moralopfatning, som først vil forsvinde, naar en uhildet psykologisk
forstaaelse faar lov til at blive afgjørende for de etiske opgaver,
som opstilles. Jeg lagde nylig merke til, at Christopher Bruun
i et af vore kristelige tidsskrifter endog søger at styrke dette
asketiske drag. Han udtalte, at det høit og lydt maa forkyndes
som et led i den kristelige livsopfatning, at den ugifte stand er et
stort fortrin. Og han viste endog saa liden smag, at han pegte
paa en enkelt som værdig til at blive gjenstand for en dyrkelse for
sin forsagelses skyld. „Endnu er det dog saa," skriver han, „at
den mand, som efter alles mening er den norske kirkes første prest,
lever ugift. Det er blot skade, at hans overvættes beskedenhed
lægger ham altfor store hindringer i veien for at gjøre sit eksempel
rigtig frugtbringende for vor kirke."
Den askese, som trængte ind i den gamle kirke, skyldes i
virkeligheden indflydelser fra fremmede religioner. Der er ikke tvil
om, at eier er sammenhæng mellem munkedømmet og buddismen.
Først naar den kristne etik har udrenset alle disse rester, vil man
fuldt kunne agte dens høihed. For nutidens mennesker maa enhver
forsagelse, som øves for sin egen skyld, staa som en meningsløshed.
Jeg nævner i denne sammenhæng Laura Ma r holm Hanssons
bog, „Till Kvinnans Psykologi". Den var kanske for de fleste
for tunglæst til at blive tilstrækkelig paaagtet. Jeg flk ved
læsningen af clen en anelse om, at kanske den ugifte, ærbare kvinde
paa dette omraade lider mere, end man ved. Det var muligens
værd at optage det spørgsmaal, om ikke den livslange afholdenhed
sluger en kraft, som i virkeligheden er uforholdsmæssig stor. Vi
har vistnok den udtalelse, det medicinske fakultet i Kristiania i sin
tid afgav, som forsikrer os om, at afholdenhed ingen farer medfører
for helbreden. Men da man ikke ved, hvorpaa denne sikre
udtalelse er bygget, kan den ikke tillægges stor værdi. Psykologen
vil straks forstaa, at dersom den kjønslige trang er nogenlunde lige
saa sterk hos kvinder som hos mænd, er sagen ikke saa simpel.
Den overveiende del af mændene kan jo gifte sig, eller de søger
udløb for driften paa anden maade, hvis de ikke hører til de faa
undtagelser, hvor medfødte anlæg gjør, at der ingen vanskeligheder
opstaar.
En saadan aarelang aflioldenhedskamp faar en særegen lidelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
