Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - a: Amerika kjedede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Der var iremstaaet berømte generaler og tapre søhelte. Hundreder
at navne gik ud at kampen lysende al hæder og ære.
Og omtrent i ti aar efter kunde de amerikanere, som ikke straks
igjen var begyndt at dyrke sin gamle gud „Dollaren", endnu føie en
vis interesse for løsningen af enkelte sociale problemer, som de
oprørske staters rekonstruktion, negerspørgsmaalet, indrømmelse af civile
og politiske rettigheder til de millioner slaver, som Nordstaternes tapre
soldater ved sit blod havde befriet fra trældom.
Men disse problemer løstes lidt efter lidt paa en mere eller mindre
tilfredsstillende maade, indtil interessen for dem døde hen. Sydstaterne
indtraadte igjen i unionen, og de sidste radikalere blev efterhaanden
seet paa som komiske figurer. Den nye generation kjendte ikke den
ældre tids mænd.
Da blev der øde og tomt i politiken. Foran valgene havde
kandidaterne intet andet at snakke om paa sine tourneer end det evige
spørgsmaal om myntfoden og om tolden.
Det var ynkeligt; men dog har de igjennem ti eller femten aar
med stor kunst varieret det samme tema „præget" og „tarifen".
De gjorde det underverk at faa mængden interesseret for et rent
teknisk spørgsmaal. De formaaede at indrullere hele Vesten under
greenback-banneret d. v. s. papirpengene. Senere kom en ny fetisch, det
hvide metal, der tidligere var blevet fordømt, ringeagtet, forraadt,
merket med ufortjent vanære, forliaanet af det anmassende guld, som
kun hørte hjemme hos Østens millionærer, disse opkjøbere, monopolister
og engelske mellemmænd.
Indbildningens magt er stor. Det hvide metal sank stadig i værdi,
og snart stod det for vestens befolkning som repræsentant for et
system, hvorefter bankierer og fabrikeiere kunde udsuge
arbeider-klasserne. Der var millioner af mennesker, som troede dette saa fast
og saa længe, at de endog i 1896 fik istand clen saakaldte „bryanisme",
en underlig, farlig blanding af revolutionære socialister og nogle
grundrige sølvmineeiere. Den får frem som en cyklon og rev næsten magten
ud af hænderne paa østens ledende klasser, de republikanske
„guldmænd".
Kampen var ganske interessant; en ukjendt mand stocl frem for
en forsamling af tolv hundrede politikere, og i løbet af et kvarter
havde han ved sin forkyndelse af guldets store feil saaledes opflammet
dem, at de opstillede ham som kandidat til præsidentpladsen. Som
sølvets hævner optog han derpaa kampen mod beskyttelsestoldens
„guld-mand". Den ene talte om penge, den anden svarede med toldafgifter,
og 70 millioner amerikanere ventede spændt paa udfaldet af
stemmegivningen.
Tænkende patrioter ansaa alt for tabt, dersom sølvets mand skulde
gaa af med seiren; han laa under, og Mac-Kinley blev fædrelandets
frelser.
Da dette fyrverkeri var forbi, bredte mørket sig igjen. Det hele,
baade lidenskaberne og deres gjenstand, havde været fremkaldt ved
saa kunstige midler, at der intet var igjen, da skinfægtningerne var over.
Flauheden tog igjen magten over sindene, og en gabende
kjedsomhed bredte sig snart fra Atlanterhavet til Det stille ocean.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
