Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Esther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
get) den smørblomstgule kjolen ... (i hulken) jeg havde endnu
fletter . . .
Hendes hode synker ned i Esthers fang. I detsamme banker det paa
vinduet. Lina farer skjælvende op.
Lina :
Hvad var det? Hørte du det ikke?
Esther:
Du har været for længe alene iaften.
Hun bøier Linas hode ned i sit fang og lægger sine hænder i hendes
haar. Det er meget stille. Man hører vægurets dikken mellem de oi’d, som
kommer.
Esther:
Knækket!
Og aldrig kan hun glemme. Aldrig blir hun mer den lyse,
glade Lina.
I pausen efter disse ord høres trin, der nærmer sig udenfor. Tilsidst
hanker det paa vinduet, sterkere end sidst. Med en viljesbevægelse staar Esther
op og gaar til vinduet, ruller gardinet op, aabner.
Esther:
Hvem er De?
(Der svares ikke.)
Hvad vil De?
Mandsstemme:
Jeg maatte!
Esther:
Hvorfor banked De paa vinduet?
Mandsstemme:
Jeg gik efter lyset.
Lina
(der er kommet til:)
Hvor han er tyndt klædt, stakkels! Han ryster.
Esther:
Vil De komme ind og varme Dem?
Stemmen:
Tak.
Esther og Lina gaar ud og kommer ind igjen med en meget bleg og
forfrossen mand. Han vender øinene mod gulvet, stanser ved døren og blir
staaende med sænket hode.
Esther:
Kom og sæt Dem.
Han:
Tak.
(’Sætter sig ved døren.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
