Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Esther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Hun:
Reis Dem! Gaa! Derud! (Hun peger mod vinduet.)
Se her! (Hun lægger haanden over sit bryst.) Ta dette mod! Se
her, ta det, kom!
Han nøler.
Hun:
Vil De ikke?
Han:
Men ... De Esther?
Hun:
Vil De?
Han staar stille i indre kamp.
Hun
(gaar nær til ham, hvisker i hans øre. Derpaa:)
Det er den eneste morgengave for Esther! . . . Kom saa!
Ta det!
(Hun slynger armene om ham.)
Han staar som før, bytte for den sterkeste bevægelse. Pludselig kaster
han hodet bagover.
Hun:
Gaar du?
Han gaar raskt mod døren. Hun følger efter ham, tar hans haand.
Scenen staar tom. — Med engang vælder solskinnet ind.
Hun kommer ind igjen, aabner vinduet.
Hun:
Hils livet!
Han
(udenfor:)
Kom, Esther! Morgenluften er deilig.
Hun:
Hils menneskene!
Han:
Kom, Esther!
Hun:
Og husk, hvad jeg hvisked. Glem det aldrig. Adieu!
♦ Han
(længer borte, bønfaldende:)
Esther!
Hun ser ud en stund. Lukker saa vinduet. Gaar frem og tilbage.
Tar shawlet af. Henter i en skuffe en pistol, fingrer paa den, lægger den paa
bordet, gaar ud og kommer igjen med en vandkande, vander blomstei-ne, gaar
atter til bordet, tar korset af sig, knapper op nogle knapper foran brystet,
stikker haanden ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
