Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Folkelig dannelse.l)
Tanken om at udbrede videnskabelig dannelse (University
Exten-sion) blandt det store folk er udgaaet fra England, og den metode, der
er bleven karakteristisk for det hele system, skylder vi James Stuart,
docent ved Trinity College i Cambridge. I slutten af sekstiaarene reiste
denne omkring og holdt populære foredrag; den erfaring, han herunder
havds anledning til at samle, overtydede ham om, at han ikke
opnaaede sin hensigt — at gjøre et videnskabeligt emne populært for
sine tilhørere — ved en enkel eller en række forelæsninger over et
bestemt, fra sin sammenhæng løsrevet tema; at man fik
tilfredsstillet nysgjerrigheden en smule, ansaa Stuart for et altfor
lavtliggende maal. Kun ved længere kurser troede han at kunne bibringe
sine tilhørere den indsigt, som var nødvendig til en videnskabelig
forstaaelse af det foreliggende tema. Han lod ogsaa for sine tilhøreres
brug trykke korte oversigter (Syllabus) og forelagde dem spørgsmaal
til skriftlig besvarelse, hvilke han da paa den næste forelæsning gav
dem tilbage med rettelser og oplysende bemerkninger.
Dette system, der istedetfor det svagere indtryk af et foredrag
skulde give stødet til videre overveielse og til selvstudium, stod sin
prøve, ogsaa da Stuart anvendte det overfor et andet publikum — en
tilhørerkreds af arbeidere.
Ved disse kurser for arbeiderne udviklede sig senere „partier",
den undervisningsform, som vi lettest kan sammenligne med de ved de
tyske universiteter brugelige seminarier. Ti naar tilhørerne sad
hjemme og udarbeidede sine svar, viste det sig, at hverken selve
forelæsningen eller oversigten kunde bringe dem over adskillige
vanskeligheder, der hindrede forstaaelsen af det foredragne emne,
vanskeligheder, som kun kunde forklares ved personlig tankeudveksling med
foredragsholderen. Man bestemte da en særskilt time til at samtale
om saadanne tilfælde, og det viste sig, at dette forsøg i høi grad bidrog
til at skaffe tilhørerne den fulde forstaaelse af foredraget og til at
opmuntre dem til videre selvstudium.
Efter at James Stuart og nogle venner i tre aar havde arbeidet
efter denne fremgangsmaade, mente de at have tilstrækkeligt bevis
for dens nytte, men samtidig ogsaa for umuligheden af at kunne
fortsætte sit begyndte arbeide med udsigt til varighed, dersom den ikke fik
x) Efter „Deutsche Rundschau".
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
