Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
deste lag findes en saadan, trang til udvidet kundskab, bevises
uimodsigelig ved de resultater, som bevægelsen allerede har opnaaet i
England. Det bevises ikke mindre klart ved den tilslutning, som altid har
fundet sted til bestræbelser i lignende retning. Det gjælder ikke her
blot at tilfredsstille en overfladisk nysgjerrigbed, ti i saa fald vilde
ikke mænd og kvinder af de forskjelligste samfundslag til stadighed
og vedvarende have deltaget i disse kurser, der i sandhed stiller ikke
ringe krav til deres energi og udholdenhed. Hvis nogen ved siden
af sin stilling anvender tid og anstrengelse paa alvorlige studier —
og det har været tilfældet med tusinder — kan man ikke være i
tvil om, at vedkommende føler en dybere trang til dannelse.
Men saa maa vi spørge videre: kan da disse kurser i blot
nogenlunde tilstrækkeligt omfang tilfredsstille denne trang? For at besvare
dette spørgsmaal maa vi blive klar over bevægelsens egentlige maal.
Det gjælder hverken at uddanne lærde mænd eller at opnaa en
fuldstændig specialuddannelse, men blot at byde en forstandig og regelmæssig
hjælp til dem, som er optaget med arbeide og derfor har liden tid til
at anvende paa sin aandelige uddannelse. De skal hjælpes til at
tænke logisk og korrekt, at læse en bog med udbytte, at gjøre sit
arbeide og sit liv indholdsrigere ved bevidstheden om, hvad de gjør,
og hvorfor de gjør det. At man kan opnaa disse resultater bevises
stadig ved de erfaringer, man gjør i England. Det er tidligere omtalt,
at man i dette land har indført eksaminer, ved hvilke kursernes
deltagere kan aflægge prøve paa sine erhvervede kundskaber.
Eksaminatorerne er for det meste de samme, som afholder universitetseksaminerne,
og deres enstemmige udtalelse gaar ud paa, at præstationerne,
naturligvis inden grænsen af den omhandlede gjenstand, ikke staar tilbage
for de studerendes. De bedre kursusdeltagere staar til og med i flid
og begavelse betydelig høiere end mængden af de sidste, og dette
gjælder ikke blot saadanne, som allerede tidligere har nydt
undervisning og kun benytter foredragene til at fuldende sin uddannelse i
bestemte retninger.
Dermed har vi egentlig allerede modbevist den indvending, at
denne slags popularisering af videnskaben nødvendigvis maa befordre
halvdannelse. Ti — ganske bortseet fra, at man jo først maa erhverve
sig en vis halvdannelse, uden hvilken fuld dannelse vilde være
utænkelig — er da ikke netop dette system særlig egnet til at
modarbeide-dilletantismens skadelige virkninger ved at anvende som lærere
virkelige fagmennesker, der ikke først har hentet sin lærdom paa anden,
eller tredie haand, og ved sin halvseminaristiske indrettelse af kur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
