Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sten Konow: Litteratur. J. B. Halvorsen: Norsk Forfatter-Lexikon 1814—1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
tering 0111 de stridsspørgsmaal, som liar bevæget sindene i vort land,
og saa længe derfor Norges nyere historie ikke er skrevet, vil
Halvorsens leksikon kunne bruges som historisk opslagsbog. Og selv om
vi snart skulde faa gode fremstillinger af vort lands og vort folks
udvikling til de seneste aar, saa vil Norsk fTorfatter-Lexikon alligevel,
ogsaa paa dette omraade, vedblive at være et saa godt som
uundværligt hjælpemiddel, paa grund af sin strenge saglighed og sine
righoldige litteraturhenvisninger.
Paa lignende maade kan man benytte Norsk Forfatter-Lexikon ved
undersøgelser om de fleste forhold i vort offentlige liv. Hvor det
f. eks. gjælder vor økonomiske udvikling, vort lovverks udvikling, vor
armees organisation, vor deltagelse i missionen osv. osv., vil man i
utallige tilfælde med udbytte kunne raadspørge Halvorsens
leksikon og i dets korte notiser finde optysninger af den forskjelligste
art. Vor udviklings historie er paa alle omraader knyttet til
personer, og disse har næsten altid skrevet. Deres skrifter og den ved
disse og ved deres virksomhed fremkaldte polemik, hvortil man stadig
finder henvisninger, vil da oftest være det nødvendige grundlag for et
mere indgaaende studium af den sag, i hvis tjeneste de har arbeidet.
For at give et begreb om hvilke forskjellige sager man hos
Halvorsen finder de nødvendige bibliografiske henvisninger til, skal jeg bare
henvise til behandlingen af „grødstriden" under Asbjørnsen,
„salme-sangsstriden" under Behrens, vort revisionsvæsens omordning og
„flagsagen" under Berner, „Signalfeiden" foruden mange andre spørgsmaal
under Bjørnson osv. osv. Det er umuligt her at gaa i detalj. Dertil
er stoffet altfor kolossalt.
Det felt, imidlertid, hvor man først og fremst vil søge og finde
oplysninger i Halvorsens verk, er litteraturhistoriens, hvad enten det
nu gjælder den videnskabelige litteratur, faglitteraturen eller den
skjønne litteratur. Vi kan f. eks. i artikelen om Abel læse os til,
hvordan denne geniale forsker har kjæmpet og stridt, vi kan torfølge vor
videnskabelige litteratur og den rolle den har spillet hjemme og ude.
Det ligger her et stort stykke kulturhistorie gjemt i henvisninger og
antydninger. Vi ser under Sophus Bugge f. eks., hvilket røre hans
arbeider over de nordiske gudesagn vakte i ind- og udland, vi kan
læs♂ os til, hvordan Asbjørnsen og Moe foranstaltede sin samling af
norske folkeeventyr, og hvilken rolle denne har spillet for studiet af
folkeoverleveringer i sin almindelighed, og vi finder autentisk
fastslaaet, hvem som har æren af de forskjellige videnskabelige fund.
Dette har endog en ganske betydelig interesse. Fagmænd fortæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
