Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Wilde: Salome
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Johannes:
Kjender du da ei til frygt, Herodias’ datter! Sagde jeg dig
ikke nys, at jeg f’ra paladset hørte en lyd som af susende vinger,
og se, dødsengelen er kommen! —
Salome:
Lad mig kysse din mund.
Johannes:
Du, frække vellystens datter! der er kun én, som kan frelse
dig. Det er ham, om hvem jeg talede før. Gaa hen og søg ham.
Han ligger ude i en baad paa Genesareth sø og taler til sine
disciple. Bøi knæ paa søens bred og kald ham ved navn. Og naar
han kommer til dig, og han kommer til alle, som kalder ad ham,
saa fald til hans fødder og bed ham om dine synders forladelse.
Salome:
Lad mig kysse din mund.
Johannes:
Forbandet være du, datter af en skjøge og selv en skjøge —
forbandet være du!
Salome:
Jeg vil kysse din mund.
Johannes:
Jeg vil ikke se dig for mine øine. Du er forbandet, Salome!
— Du er forbandet.
(Han stiger igjen necl i brønden.)
Salome:
Jeg vil kysse din mund, Johannes. — Jeg vil kysse den.
Første drabant:
Vi maa se at faa slæbt liget af veien. Tetrarken liker ikke
at se andre døde end dem, han selv har paa sin samvittighed.
Pagen:
Han var min broder, mer end min broder. Jeg gav ham en
ring* af agat, som han altid bar. Hver aften, naar vi gik .langs
flodbredden ind under de blomstrende mandeltrær, talte han til
mig om sit land. Han talte altid saa tyst. Klangen i hans røst
lignede en fløites tone, en enlig fløitespillers tone. Han fandt
behag i at se sit eget speilbillede i floden. Jeg lod- ham ofte høre
derfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
