Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. M. Fiamingo: Stakkars Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
faar skylden for laudets uhyre økonomiske nedgang. Det har endog
forekommet, at prester fra prækestolen opfordrer sin menighed til ikke
at betale skatterne, idet de angiver som grund, at den nuværende
stats-ordning ikke er anerkjendt af paven og derfor ikke lovlig.
Det klerikale parti understøtter sit kritiserende arbeide ved en
beundringsværdig ledet organisation af sine kræfter i sogne- og
stiftsko tnitater samt i saakaldte „afdelinger for socialt arbeide".
I enkelte egne har denne organisation opnaaet rent forbausende
resultater. I stiftet Cremona, der har en samlet befolkning af 200000
indbyggere, har 43000 sluttet sig til disse klerikale og
antimonarki-ske institutioner.
Det bør dog fremhæves her, at hverken det klerikale parti eller
socialisterne havde nogen andel i urolighederne i mai maaned ifjor;
aarsagerne til dem var den almindelig udbredte elendigbed og
utilfredshed.
Da den italienske regjering ikke kunde angribe selve landets
elendighed, begyndte den et heftigt felttog mod dem, som havde oplyst
folket om denne økonomiske nødstilstand. Offer for regjeringens
fremfærd blev altsaa socialisterne og det klerikale parti. Særlig gik man
frem med ubarmhjertig strenghed mod socialisterne. Alle aviser
undertakkedes, alle foreninger — ialt ca. 1500 — opløstes, og 2800
personer, hvoriblandt 7 deputerede, sattes i fængsel. Overfor de
klerikale viste regjeringen sig mindre modig; af de 4400 saakaldte
rettroende foreninger, der bestod før tumulternes udbrud, opløstes omtrent
1600, som ved undersøgelse viste sig at drive ogsaa politiske
særinteresser og agitationer. Kun 28 klerikale aviser suspenderedes mod
114 socialistiske. De fængslede socialister idømtes en straf paa
tilsammen 12000 aar, mens kun en eneste af de klerikale dømtes til
to aars fængsel. En enkelt biskop blev sat fast, men snart efter
løsladt igjen.
Alligevel har Leo XIII nedlagt en kraftig protest mod denne
regjeringens fremgangsmaade, der „geraader kirken og religionen til
stor skade". Han føier til „— — — og desuden er fornærmelsen
rettet særlig mod Os, da Vi har støttet og velsignet disse nyttige
og fredelige foreninger." I et sprog, der, hvad klarhed og tydelighed
angaar, ikke lader noget tilbage at ønske, erklærer pave Leo XIII
derpaa den bestaaende ordning ganske aabenlyst krig paa kniven.
Paa de rettroendes vegne siger han: „Hverken trudsler eller
vold vil kunne forandre deres følelser; de vil finde sig i den
bestaaende ordning, men saalænge det er dennes maal at undertrykke
pavedømmet og den hertil benytter sig af alle antireligiøse og sekteriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
