Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X: Joseph Arch og de engelske landarbeideres sociale stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
levede arbeideren og hans familje omtrent paa samme maade sour
kvæget.
At denne tilstand har kunnet indtræde, og at den har kunnet
vare saalænge, kommer for størstedelen af, at landarbeideren paa hin
tiel ikke havde nogen venner, hverken blandt sine egne eller blandt
de andre arbeidsklasser. Han havde ingen organisation, saa
fagforeningerne ikke brød sig om ham; han havde ingen penge, saa de
lønnede folketalere aldrig kom til ham; han havde ikke stemmeret, saa
politikerne gik forbi ham. Hans skjæbne var haard. Der kunde
vistnok være mange steder paa landet, hvor det saa bedre ud, godser, hvis
eiere ansaa det som sin pligt at sørge for godt hus og ordentlig
betaling til sine arbeidere; men dette var blot undtagelser fra regelen,
og ikke engang disse undtagelser skaffede arbeideren hans ret, den
ret, som enhver hæderlig arbeider har til at kræve ordentlig løn
og anstændig levemaade; cle var blot et udslag af godgjørenhed og
bidrog derved kun saa meget mere til at svække den
uafhængigheds-følelse, som er enhver englænder medfødt. Den agrariske krise kunde
ikke dengang anføres som undskyldning for arbeidernes sørgelige
stilling, ti hvedeprisen og indtægten af jorden var paa sit høieste, da
landarbeidernes lod var allerværst. Kjendsgjerningerne er uhyggelige,
men lader sig ikke benegte, da de netop var de grunde, som gjorde
landarbeidernes forening mulig og ønskelig.
Den naturlige følge af denne tilstand var en nagende følelse af
uretfærdighed blandt land arbeid erne. Utilfredsheden var stum og
trykkende uhyggelig, den kunde neppe merkes paa overfladen, men
var desto dybere. I byerne var de sociale reformer allerede
begyndt, og byarbeidernes fremskridt maatte jo snart bringe
landarbei-derne til at spørge, hvorfor de skulde staa tilbage, mens hine
forbedrede sin tilstand. Man har ofte sagt, at landarbeidernes forening
var aarsag til den raadende utilfredshed, men det var nok snarere
utilfredsheden, som var aarsag til, at arbeiderne dannede foreningen.
I denne forening fandt landarbeiderne det legitime organ for sine
berettigede klager. De søgte en mand til at føre dem og til at
organisere dem, en mand, som kunde være røst for deres stumme skrig
paa forbedrede tilstande; tiden var moden, og manden kom. Det
var heldigvis en retskaffen mand med respekt for statens love; ti var
bevægelsen blevet ledet af mindre dygtige hænder, ved man ikke, hvad
der kunde have hændet. Stillingen indeholdt mange farlige fristelser:
ved at rette ophidsende taler til en uvidende, fordomsfuld og lidende
klasse mennesker vilcle man kunne have antændt en ild, som kunde
blive vanskelig at slukke, og som sandsynligvis vilcle have sat arbei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
