Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X: Joseph Arch og de engelske landarbeideres sociale stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
dagen, hvortil endnu kom, at fødemidlerne var betydelig billigere —
særlig hvad kjødpriserne angaar. Vil man arbeide strengt, mente
Arch, var der glimrende udsigter i Kanada. Arbeidet var vistnok
anstrengende, men der var rigelig føde og høi løn med god udsigt
til at komme frem til gode stillinger.
Virkningen viste sig snart. Englands bedste landarbeidere
udvandrede, og i vore dage er det vanskeligt at finde dygtige folk
mellem 20—35 aar i England. De igjenværende er enten yngre eller
ældre.
Det var naturlig, at lanclarbeiderne søgte at faa sin fører ind i
parlamentet, ligesom fabrikarbeiderne havde gjort nogle aar iforveien
under sin sammenslutning. Englands statsliv har nemlig udviklet sig
i stadig mere demokratisk retning i den senere tid.
I 1880 begyndte anstrengelserne for at faa Joseph Arch valgt,
idet han da for første gang stillede sig som kandidat til underhuset.
De betydelige omkostninger, der var forbundet hermed, overtoges af
en rigmand, som interesserede sig for Arch’s valg; men denne betingede
sig derfor, at den sedvanlige valgagitation ikke skulde finde sted —
han vilde ikke vide noget af det stemmekjøb, som i Amerika og
England er kjendt under navnet „canvassing". Dennegang opnaaede ikke
Arch flertal, hvad der væsentlig skrev sig fra, at reform-loven af
1867 kun havde udvidet stemmeretten til byernes arbeidere, ikke til
landarbeiderne. Det blev derfor en opgave for disses forening at
skaffe ogsaa sine medlemmer denne ret, hvorfor Arch fik istand en
petition til underhuset.
Her omtaler lian den „uhyre uretfærdighed"’, som ligger i, at
landarbeiderne, der for en stor del skaffer landets velstand tilveie, skal
være saa tungt beskattede i forhold til sin evne og dog ikke have
noget at sige ved bestemmelsen af skatterne, samt at de skal adlyde
love, der er fastsatte af mænd uden kjendskab til arbeidernes tarv,
hvorfor de ofte er meget trykkende for disse, der er rigets daarligst
aflønnede undersaatter. Stemmeretten vilde være af stort værd for
de fattigste og derfor mindst beskj^ttede, men for tiden bliver de
behandlede som fremmede i det land, hvor de er født, og de maa i
andre verdensdele søge at opnaa de rettigheder, der er dem negtede
hjemme.
Og virkelig udstraktes i 1884 valgretten ogsaa til
landarbeider-nes klasse; i november 1885 fandt valg til underhuset sted.
Arbeiderpartiet i det nordvestlige Norfolk opstillede Arch som kandidat og
paatog sig omkostningerne (ca. 800 £) ved subskription blandt rige
folk. Det valgprogram Arch forpligtede sig at arbeide for var: op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
