Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - III (Fortsettelse) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
di en af klar og forholdsvis knap sætningsbygning; han har gjort
et heldigt ordvalg, benytter temmelig faa fremmedord og faa
af de mindre vellykkede orddannelser, det „gjærende" sprog
dengang havde mange af; i ethvert fald har han
gjennemgaaende vidst at holde sig til de ordformer, der havde frem-tiden
for sig. — Dernæst bør man jo selvfølgelig erindre, at lians
tale, hvor fraserig den ikke sjelden nu kan synes, klang mindre
overlæsset dengang, da opfatningen af sprogets ,,ziir" var en
anden. Vi ser Pavels rose lians „skjønne sprog"; læser vi,
hvad forsamlingens øvrige velrenomerede talere har at sige, lader
det sig vel ikke negte, at flere af clem udtrykker sig simplere og
naturligere end Wergeland; det er særlig jurister, de har i denne
henseende tydelig havt et fortrin, — men af teologerne (foruden
Wergeland hele 13: Rein. Schmidt, Midelfart, Grøgaard, Hount,
Stabel, Darre, Jersin, Stub, Heyerdahl, Oftedahl, Nysom, Nielsen)
synes de, der ytrer sig lidt hyppigere, at kjende og ynde den
herskende modes sprogblomster.
IV.
„Haldor Smeks smaae Tildragelser i Livet, Eventyr,
Bemærkninger og Meninger", Kjøbenhavn 1805, indledes med et citat af
Dufresny: det er ikke ved at græde og kjede sig, man finder
trøst i livet, det er ved det kaade skjemt, „le badinage". Det skjemt,
hvormed Haldor Smek underholder os, har imidlertid den feil, at det
ikke er vittigt, ikke underholdende, det søger at fremkalde et pudsigt
indtryk ved at eftergjøre det planløse, indfiltrede hos Sterne, ved at
understrege vrøvlet, den svulmende bagatel, den vegtige ubetydelighed
hos de agerende. Men det sker uden lune, der er neppe nok et godt
indfald; en og anden gang fornemmer man kanske en smule satire
over hjemlige forhold, der øiebliksvis giver fremstillingen mere fart.
„Min Ven, jeg fornemnier, du er fattig i Aanden; saa viid da,
at have Vind i Sejlene det er og vil sige saameget som at spanke
i Centrumet af alle Alleer og Spadseregange, Fødderne i en
Vinkel af 45 Grader. At trænge sig ind i Familier og paanøde
enhver sit Bekjendtskab. At være Medlem af fem sex Klubber,
samt bivaane alle Baller og Maskerader i hvad der end maa
udfejes. At kommandere Klæder hos Skræderen, Skoe og Støvler
hos Skomageren — aldrig værdige en Regning et Øiekast, men
betale alt promptissinio, naar de store Vexler, du venter fra din
grundrige Fader eller Onkel komme, det er,’ aldrig. At leje mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
