Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Den sixtinske madonna - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Nu kan der paa denne tid — ja overhovedet — med det
„store" madonnabillede ikke være ment noget andet end den for
S. Sisto bestemte altertavle, og da kirken, som var færdig 1511,
efter katolsk skik vanskelig vil kunne tænkes indviet, før
altertavlen var opstillet i den, kan vi med bestemthed sige, at madonna
Sistina er udført mellem aarene 1507/o8 og 1511.
Hermed er dette dunkle og omstridte punkt i billedets historie
opklaret, men hermed er der ogsaa føiet et nyt led til rækken af
de omstændigheder, der gjør Dresdenerbilledets egthed mere end
tvivlsom.
For et tidsrum af nær halvtredje aarhundrede er Vasaris
ovenciterede ord den eneste historiske efterretning, vi har havt om
billedet, og dermed har man slaaet sig tilro!
Hvis vi med dr. Jelinek videre følger kirkens historie, kommer
vi imidlertid atter til en opdagelse af stor betydning1).
I aaret 1579 blev nemlig kirkens indre fuldstændig
omkalfatret og „restaureret", o: at de gamle korstole og væggen mellem
koret og skibet, der altsammen skrev sig fra Rafaels tid (efter dr.
J. tegnet af R. selv) blev ryddet tilside og erstattet med inventar
i den argeste barokstil.
Denne „renovation" er ikke enestaaende i det sekstende
aarhundrede og har sikkert sin grund i reformationen. I de
lutheranske kirker ved vi jo, at overhovedet alt ryddedes bort, der bare
mindede om det gamle ritual (billedstormen i Tyskland og
Nederlandene) ; men ogsaa i de katolske lande skyldtes disse
forandringer ved kirkerne protestantismen.
Det gjaldt, nemlig nu mere end før for den katolske
geistlighed at fængsle menigheden, og den benyttede dertil sit specielle
middel, at tage sanserne fangne ved udfoldelsen af al den pragt,
der hører med til den katolske kultus.
Da nu de hellige handlinger væsentlig foregaar i koret, blev
det nødvendigt at fjerne den væg mellem kor og skib, som vi
endnu kan træffe i gamle katolske kirker, for at menigheden kunde
faa en bedre udsigt til det religiøse skuespil og komme i nærmere
rapport til de forrettende prester.
Hvad klostrets historie angaar, liar man tidligere holdt sig til
Scaba-rellis: Gescliichte des Klosters von S. Sisto fra 1827. Dr. Jelinek støtter sig
desforuden paa en „Piacentiner Clironise’* (rigtignok fra 1841!) hvem de fleste
af hans oplysninger skyldes. Muligens fortjener denne kronist at omgaaes med
noget større forsigtighed, end den ellers saa kritiske dr. her har udvist.
Jens von der Lippe.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
