Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Ægyptens natur i ægyptisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
Men dernæst er de ægyptiske tvillingkunster maleri og
fladeskulptur fortællende kunster, og som fortællende kunst sætter
de sit maal i fremstillingens klarhed, knaphed, anskuelighed.
Kunstens oprindelse og udvikling staar hos ægypterne i en
meget nær sammenhæng med kultusen af de døde. De
omfangsrige og indholdsrige malerier og relieffer, som pryder gravkamrenes
vægge, er saa at sige en art grandiose nekrologer over afdøde,
fornemmelig da over landets fyrster. De ægyptiske sagaer er ikke
bare skrevne med skrifttegn, der ikke er andet end forkortede
billeder, men ligemeget med virkelige, kunstnerisk udformede
billed-skildringer.
Denne dobbelte bestemmelse med den ægyptiske billedkunst:
at skulle være arkitekturdekoration og samtidig paa en maade at
skulle erstatte eposet, er afgjørende for dens stil.
De billeder, der skulde udfylde og belive de vidtstrakte
murflader i de kolossale bygverker, som dette folk viede sine guder
og sine fyrster, maatte stilistisk og koloristisk underordne sig det
arkitektoniske helhedsindtryk. Indgaaende detaljering og realistiske
illusionsvirkninger maatte blive fremmed for denne billedkunst,
som skyede alt, hvad der tjente til at løsrive det enkelte billede
fra den store sammenhæng. Simple motiver, klare linjer, faa,
lysende, harmonisk samstemte farver og en tilbagevendende rytme
i fremstillingernes kjæde var de krav, som den dekorative
bestemmelse paalagde denne kunst.
Som fortællende kunstart maatte maleriet tilstræbe den
anskuelighed, clen letfattelighed i anordning og det talende udtryk i
bevægelser, som øieblikkelig satte beskueren ind i de skildrede
begivenheder. Samtidig nødvendiggjorde beretningernes stofrigdom
en økonomisk udnyttelse af rummet, der strengt udelukkede alle
overflødige biting.
Ægypternes kunst er ofte blevet kaldt realistisk. Hvad deres
portrætkunst angaar, slaar jo ogsaa en saadan generel betegnelse
til. Derimod er den helt misvisende om den dekorative og
krønikeagtige malerkunst, ifald man med begrebet realistisk forbinder
«forestillingen om en nøieseende og trofast efterlignende
virkelighedsskildring. Det ægyptiske maleri er tvertom i sin form idealiserende
indtil scliematisme. Med suveræn vilkaarlighed lemper denne kunst
virkeligheden ind under alle de baand, hvormed den dekorative
anvendelse indsnevrer fremstillingen. Men om man med realisme
mener den aabne sans for hverdagslivets kaar og glæden ved jevne
motiver, saa er ægypternes kunst realistisk i videre omfang, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
