- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
356

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Ægyptens natur i ægyptisk kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356

nede formsprog lidt efter lidt gjorde den ægyptiske, billedkunst
udygtig til at udtrykke enhver personlig følelse, indtil denne til—
bøielighed omsider lammede selve kunstens hjerteslag. —

Den interesse, som det kunde
have at betragte det landskabelige
biverk i ægyptisk malerkunst og
fladeskulptur, beror væsentlig paa,
at disse naturafbildninger, bortseet
fra enkelte spredte forekomster fra
præhistorisk tid, er de tidligste
kjendte.

Den sikkerhed og færdighed,
den klarhed og næsten
stenografiske summariskhed, som
ud-merker den ægyptiske malerkunsts
skildring af mennesket, er ogsaa
eiendommelig for
naturafbildningerne. Men tillige den samme
regelbundne og konventionelle
sche-matisme. Fremstillingen er
næsten altid til det yderste forenklet,
uden at derfor noget af dens klare
mening gaar tabt. Et træ
betegner skoven, nogle siv og et
belte parallele zigzaglinjer betyder
Nilen og dens bredder.

Ikke desto mindre ved den ægyptiske billedkunst f. eks. altid,
naar det trænges, at skjelne mellem de forskjellige arter af trær
og planter. Den kan opvise udprægede typer paa frugttræet (i sin
almindelighed), palmen, cypressen, vinstokken, lotosen og papyrusen
og endnu flere arter, som en, der ikke nøie kjender landets vekstliv
og tillige har seet billederne i original, vil have vanskelig for at benævne.

Altid er trærne behandlet som enkeltstaaende, generelle
repræsentanter for arten. De forekommer aldrig i masse, d.e fletter
næsten aldrig sit løvverk ind i hinanden, de dækker aldrig hinanden
♦for beskueren, men træder klart og med ubeskaaret, skarpt
begrænset omrids frem side om side.

Den almindeligste type paa et træ er i den ægyptiske kunst
følgende:

Stammen er kraftig og lav, bredere ved roden end oventil.
Til begge sider skyder grenene ud i mere eller mindre stiv og;

5. Have. Af et vægmaleri fra en
thebansk grav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free