Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Ægyptens natur i ægyptisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.363
fremstillingen af vand er uundgaaelig, naar dog denne kunst under
hele sit aartusen lange livsløb aldrig ud over den ene og samme
schematiske, til det yderste simplificerede, ja til formelagtig
betegnelse indskrumpede afbildning af vandet. Vand afbildes i
ægyptisk kunst ved en række parallele zigzaglinjer i vertikal stilling
paa blaa grund. Af og til hænder det endogsaa, at maleren har
lettet sig arbeidet ved at sløife zigzagstriberne. Ligesom i de
øvrige oldtidsfolks primitive kunst er hos ægypterne fremstillingen af
vand tydeliggjort ved at afbilde dyr, som lever i eller ved vandet:
fiske, krokodiller, flodheste, ibiser, etc. —
* *
i
Det, som mere end noget andet fængsler de ægyptiske
naturfremstillinger indenfor saa trange grænser, er det fuldstændige
ubekjendtskab med perspektivet. Hverken luft- eller
linjeperspektiv er at spore i noget ægyptisk billede.
Allerede maleriets strengt dekorative og ornamentale retning
lægger hindringer i veien for perspektivets udvikling. En
perspektivisk uddybning af vægfladen tjente ikke den arkitektoniske
helheds-virkning, og fulde ubrudte farver virker mere festligt prydende
end de aftonede, brudte, svækkede, som luftperspektivet medfører.
Figurerne holdes alle saavidt muligt i billedets forreste plan.
Men eftersom en bagenfor-stillen ikke helt kan undgaaes (f. eks.
naar flere personer i profilstilling skal stilles i geled) anvender den
ægyptiske kunst i perspektivets sted følgende 3 surogater:
Omridsene simpelthen fordobles, naar et antal personer eller
dyr er fremstillet i række ved siden af (perspektivisk: bagenfor)
hinanden, idet de samtidig gjør en og den samme bevægelse (f. eks.
hestene i spandet foran Faraos vogn). Konsekvensen heraf bliver
imidlertid nøiagtig det omvendte af det rigtige perspektiv: de
fjernere figurer eller gjenstande bliver større end de nærmere.
En anden udvei er den at lade de bagenfor hinanden staaende
figurer rage op over hinanden med overkroppen, uden at dog nogen
formindskelse er iagttaget i fremstillingen af de fjernere figurer.
Der er i denne anordning en tilnærmelse til det rigtige perspektiv,
idet jo nemlig horizontlinjen stadig hæver sig med den tiltagende
fjernhed.x)
Den tredje og plumpeste manér at løse det perspektiviske
pro-problem paa, er den ikke saa sjelden anvendte: at stille figurerne
over hinanden istedenfor perspektivisk ved siden af hinanden,
(som i afbildn. 16.)
x) Denne anden form for perspektivisk anordning kan undertiden give et
næsten rigtigt perspektivisk indtryk, som f. eks. i et billede fra det 18de
dyn-under den s. k. „anden tliebanske skole". Billedet fremstiler 5 tributbringere,
som skrider frem i række for at bringe Farao sin hyldest. Med eller mocl sit
vidende synes kunstneren lier endog at have anvendt en smule „forsvinding",
’idet de fjernere staaendes dimensioner er noget formindskede (se afbildn. efter
Prisse d’Avennes i Perrot et Chipier I, s. 746.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
