Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Ægyptens natur i ægyptisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.365
til venstre, synes at have været en ganske ligegyldig sag. Hyppigst
er selvfølgelig tingene fremstillet opretstaaende; men dels af
an-skuelighedshensyn dels af dekorative grunde eller af hensyn til
symetrien er ikke sjelden tingene stillet paa hovedet. Naar
saaledes en vei løher tvers over billedet som en liorizontal stribe og
veien paa begge sider er beplantet med trær, lader den
ægyptiske maler som regel den fjernere allérække vendte toppene i veiret,
mens den nærmere trærække er stillet paa hovedet med kronerne
pegende nedad.
Et meget oplysende eksempel er hosstaaende afbildning (no. 18)
af en fiskedam, omgivet af 24 ensartet formede trær, som er plantet i
lige afstand fra hinanden rundt dammens fire sider.J) Man ser
to slaver ifærd med at hente vand i sine store lerkrukker. En af
slaverne staar midt ude i dammen, hvis vand rækker ham til livet,
den anden bøier sig ud fra bredden. Men mens
menneskefigurerne saaledes er seet fra siden i profilstilling, er selve
dammen fremstillet i kvadratisk grundridstegning. Trærne er
ligesom brættet ud til alle fire sider med roden pegende indad mod
dammen og løvkronen udad til siderne. Vandet er som vanligt
blaat og mønstret med parallele vertikale zigzaglinjer.
Ogsaa den før nævnte afbildning af et paladskompleks i EI
Amarna samt de store slagscener blandt malerierne i Abusimbel
og i Rams ei on i Theben er oplysende om ægypternes opfatning af
eller rettere deres mangel paa opfatning af perspektivet.
— Men mere end ved saadanne rent tekniske mangler og
ufuldkommenheder hemmedes den ægyptiske lokal- og
landskabsskildring af det stilistiske dogme om menneskefigurens absolute
supremati over den omgivende natur.
Som nævnt søger den ægyptiske kunst gjennemgaaende at
fremstille hver enkelt gjenstand i sin fulde integritet og frihed. Det
undgaaes saa meget som muligt, at gjenstandenes omrids kommer
til at skjære ind i hinanden. Hvis imidlertid en kollission mellem
menneskeskikkelsen og de omgivende naturgjenstande ikke er til
at undgaa, har den ægyptiske kunstner vistnok ikke et øieblik været
i tvil om, hvorledes han havde at forholde sig. Mennesket, hvis
værdighed og hellighed forekommer ham saa høit hævet over den
øvrige skabning, bliver uden betænkning tildelt forretten til den
fuldstændige og uforstyrrede afbildning. I den ægyptiske kunst vil
man aldrig kunne se fremstillet et menneske, som staar halvskjult
bag et træ. Ifald et træ kommer til at staa i billedets første plan
og mennesket bagenfor i et fjernere, saa træet i virkeligheden vil
komme til at dække en del af figuren, har kunstneren ingen
betænkelighed ved uden videre at afbryde træets kontur og tegne
menneskelegemet med fuldstændig helt omrids, idet de dele af
træet, som træder skjulende iveien, ikke er mere til hinder, end
om de var den blotte luft.
I en grav ved Abd EI Quarna fra det nye thebanske riges 18de dyn,
Lepsius V, 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
