Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Ægyptens natur i ægyptisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.368
stang nedacl mod floden. Idet han slynger spydet, maa hans
kongelige lemmer præsentere sig i den for den stolte eneste
sømmelige stilling — den helt opreiste. Hans ryg maa være rank,
hans pande hævet og øiet ikke nedslaaet. Men naar alligevel
hans spyd skulde være rettet mod den glinsende karpe, uden at
hans kongelige ryg skulde bukke sig — saa var der jo ikke andet
for end at lade fisken og tilligemed den strømmen hæve
sig i veiret i høide med Faraos spær og den kjæmpemæssige
skikkelses skuldre.
Paa en lignende vilkaarlig maade er jo ogsaa Faraos jagtspyd
ofret for fremstillingen af hans person. Idet han holder
spydstangen med begge hænder og strækker den ene arm langt bagud
for at give kastet fart, maa nødvendigvis vaabnet komme til at
krydse hans kongelige bryst og skuldre. Men dette maa for enhver
pris forebygges. Spydstangen, som ellers er sort af farve, bliver
følgelig usynlig som luft, saasnart Faraos brune bryst kommer til
at danne baggrund for et parti af den; spydet afbrydes uden
videre ved figurens kontur, og først paa den anden side af legemet
sees spydstangens linje at fortsætte sig nøiagtig i samme retning.
Dette enkelte billede er her blevet saa indgaaende beskrevet, fordi
det forekommer mig oplysende saavel om, hvad ægypterne evnede i
retning af billedlig naturfremstilling, som om grænserne for deres evne.
Det er klart, at en kunst, som følte sig til den grad bundet
af konvenienshensyn og fordomme, ikke kunde komme til at
frembringe en naturalistisk natur skildring. Det er ogsaa
betegnende, at just et af de billeder, hvor den landskabelige skildring
fremtræder fyldigst og stateligst, tillige frembyder det mest
slaaende eksempel paa, hvor ringe denne kunst agtede den lavere
natur i sammenligning med det med en udødelig sjæl begavede
menneskelegeme, isærdeleshed, naar dette legeme var bestemt til at
jordes i en pyramide eller trone i himlen.
Af den litteratur, der er benyttet ved udarbeidelsen af
ovenstaaende, er foruden Lepsius’ og Prisse d’Avennes’ verker over
ægyptisk kunst i første række at nævne Schnaases „Geschichte der
bildenden Ktinste" og Karl Woermanns „Die Landschaft in der
Kunst der alten Völker". München 1876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
