Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Lelin: Arbeiderbevægelsen i Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.393
skal betragtes som udtømmende. De politiske forhold i Rusland,
nødvendigheden af en masse, væsentlig forberedende arbeide for,
saavidt muligt, at skjule organisationens udgangspunkter for politiets
øine bevirker, at mange, ofte høist interessante, enkeltheder inden
bevægelsen forbliver ubemerket eller ikke tør offentliggjøres. Dog
haaber jeg at skulle kunne fremhæve det karakteristiske ved denne
bevægelse og antyde dens forskjellige kjendemerker i Ruslands
forskjellige egne.
Den russiske arbeiderbevægelses første periode kan knapt
betegnes som arbeiderbevægelse i ordets egentlige forstand. Den
bestod simpelthen deri, at der i de fleste industribyer eller byer
med en talrig haandverkerbefolkning fandtes en række af
arbeider-cirkler paa 5 å 12 personer, med en eller anden repræsentant for
intelligensen i spidsen. Dette var rene uddannelsesskoler, i hvilke
der studeredes ivrig. Programmet for disse studier var ofte meget
mangesidigt og rigt: naturvidenskaber, kulturhistorie, historie,
nationaløkonomi, arbeiderbevægelse, socialisme, ja endogsaa oppositionel
kritik og statsrets lidenskab. I disse cirkler meddelte man hver
enkelt arbeider de kundskaber, som efter deres lederes mening
maatte til, for at hvert medlem af cirkelen kunde blive en stø
socialist. For at opnaa dette maal maatte hver enkelt arbeider
tilegne sig et helt kvantum af kundskaber, som ofte stod i et høist
fjernt slegtskabsforhold til socialismen. Om nogenslags praktiske
fordringer, som arbeiderne kunde eller maatte stille, var der endnu
ikke tale. Vistnok var der megen tale om den politiske
absolutismes raaddenskab, om det kapitalistiske systems uholdbarhed, om
nødvendigheden af kampen for høie idealer, — men da man ikke
gav nogenslags anvisning paa, hvorledes en saadan kamp maatte
føres, og da endvidere arbeiderbefolkningens masse var fuldstændig
uberørt af denslags ideer og kun viste svage tegn til nogenslags
kampberedthed, blev alt dette kun løse teorier. Følgen af denne
propaganda i cirklerne var ogsaa af og til en høist uventet. Mange
medlemmer af disse cirkler stod ofte saa høit over sit milieu, fjernedes
gjennem de tilegnede kundskaber, som aabnede dem en helt ny
verden, i den grad fra den store masse, at de ved den
begyndende arbeiderbevægelse ofte følte liden sympati med massen og
med dens „smaalige" kamp og saa med uvilje paa den nye
taktik med masseagitation. Da arbejderorganisationens hovedarbeide
blev: en økonomisk kamp imod entreprenørsystemet, talte de om
en sænkning, ja endog en profanation af socialismens høie ideei
og idealer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
