Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Bondelivsidealet i dets udvikling indenfor de nordiske litteraturer fra renæssancen til vore tider - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.421
–Den svenske romantik viser en udvikling temmelig
forskjellig fra den, vi kan følge i de to andre nordiske lande. Den er kanske
•den rigeste — iethvertfald udfolder den en broget farvepragt som ingen
■af de andre. Men i denne rigdom spiller bondelivet en forholdsvis
fattig rolle. Ogsaa i Sverige gjør høiskoletanken sig gjældende, men
den fik liden eller ingen betydning for poesien. Forestillingen om
et kraftigt og sundt folkeliv, meel det gammelnordiske som mønster,
skinner paa de forskjelligste omraader igjennem. Ling skildrer
oldtiden i dramatiske optrin og opdrager nutiden ved gymnastik. De
forskjellige nationalt litterære forbund beskjæftiger sig ivrig med
emner af Sveriges ældre historie, og fra dem udgaar fiere af de mænd,
der senere kom til at spille en rolle i den politiske frihedsbevægelse,
men nogen sterkere poetisk interesse for den svenske bonde har de
færreste af dem havt. Den romantiker, der virkelig kom til at tegne
et idealt billede af svensk bondeliv, var den mangfoldigste af dem alle,
en mand, hvis fantasi havde en vidunderlig evne til at føie sig hjemme
overalt, i torparens hytte og i østerlandske slotte, en dristig eventyrer
i poesiens verden, ved siden af Bellman kanske den mest suveræne
begavelse, Sveriges digtning har eiet.
Der er i Almqvists smaa folkelivsbilleder ofte en skjær og stille
poesi: "Grimstahamns Nybygge" er et mønster for en moderne idyl,
— et ideal af ung kjærlighed, familjelykke i nøisomhed, arbeidets
velsignelse, trofasthed til det sidste. Mor Lisa har den alderens
ærværdighed, der følger den brave og elskværdige gamle, og Katrina,
elskerinden og hustruen, virker med en naturlig ynde, som hun forøvrigt
har tilfælles med de fleste af Almqvists kvindeskikkelser.
I "Skällnora Qvarn" er den fantastisk uhyggelige historie ogsaa
henlagt til bondelivet, — det, Almqvist her fortæller, gir et ikke
mindre merkeligt bidrag til den svenske bondes karakteristik — til den
blindt lidenskabelige brutalitet, som man ofte ser bestemme hans
handlinger: vilddyret synes hos ham at ligge saa meget nærmere
overfladen end baade hos den danske og den norske. — Men ogsaa i
’’Skällnora Qvarn" er der en besynderlig blødhed i linjerne, en blid længsel
gjemt i al den steile uhygge. Kan hænde, at disse gratiøse bondepiger
Almqvist maler, ikke hører hjemme blandt bønder, — de virker
idetmindste varmt levende, og landskabet slutter sig om dem med en egen
lindhed.
I den svenske romantik efter Almqvist finder man hist og her
forsøg til folkelivsskildring, f. eks. hos Emilie Flygare-Carlén — men
det er dog først med den moderne realisme, at bonden for alvor rykker
ind i den svenske litteratur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
