Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Lelin: Arbeiderbevægelsen i Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.464
gent af arbeidere, som var knyttet til den uralske industri, uddelte
man i 1861 land til arbeiderne, som derved blev omskabt til
mindre grundeiere.
Herved agtede man at skaffe afveien spørgsmaalet om
arbeidernes klassekarakter. I denne hensigt greb man til nok et
middel. Man stiftede sygekasser, forsikringskasser og
understøttelses-kasser, i hvis forvaltning arbeiderne selv skulde tage del. Man
troede, at naar arbeiderne i disse kasser skulde greie sine
anliggender i fællesskab med sine foresatte, vilde de lidt efter lidt lære^
hinanden at kjende og faa agtelse for hinanden, og at der da ikke
vilde opstaa nogen slags tvistemaal mellem dem; iethvertfald vilde
de da kunne løses paa fredelig vis. Dette maal blev dog
ingenlunde opnaaet. Czarens embedsmænd betragtede meget ofte
pengene i disse kasser paa samme vis, som de ser paa enhver slags
offentlig eiendom, nemlig som noget, der kun er til for at stille
deres egen appetit. Kassernes indhold blev ofte plyndret og
forsvandt hyppig mellem fingrene paa sine høitstaaende forvaltere.
Paa den anden side har arbeidernes delagtighed i forvaltningen af
kassen skaffet dem muligheden for at nedlægge høilydt protest
imod dette misbrug. Kassemedlemmernes møder forandrede sig
ofte til domstole over direktører og kassens forvalter, og
arbeiderne fik forstaaelsen afn at de kun havde sig selv at gi øre
regning paa, man styrkede herved solidaritetsfølelsen hos dem, kort
sagt: istedetfor at være midler til en fjernelse af spørgsmaalet
om klassemodsætningerne blev kasserne tvertimod et middel til
deres udvikling. Paa samme vis opnaaedes ved arbeidernes
grund-eiendom kun det modsatte resultat. Denne hjalp arbeiderne —
i tilfælde af streiker — til at holde ud længst muligt. Dette viste
sig ogsaa tydelig i arbeidernes kamp.
Særlig typisk og langt kommen er bevægelsen i Slatoust. Den
Iste juni 1897 brød der en streik ud her med krav paa
forhøielse-af lønnen. Streiken varede i tre maaneder og endte med en
fuldstændig seier for arbeiderne. Denne seier, som blev vundet
efter lang kamp, vakte arbeidernes kamplyst tillive. I
begyndelsen af 1898 blev der i tre afdelinger af den store,
offentlige fabrik stillet den fordring, at 8-timers arbeidsdag skulde
indføres. Man telegraferte til ministeren for agerbruget, under
hvis-forvaltning disse etablissementer hører, og arbeidernes fordring blev
indvilget. Fra Iste juli af arbeides der her kun 8 timer. Der
gik knapt en maaned, førend den samme fordring blev fremsat i
fire andre afdelinger og indvilget. Trods denne indvilgelse lyksalig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
