Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Om etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.474
De nærmeste følger af hine forhold er allerede temmelig
tydelige og nærliggende: hurtig erobres jorden ligetil den sidste krog af
kulturen. Krigen, som nu kun kan føres i stor stil imellem kulturfolk
(de smaa krige mod barbarer tæller ikke længere med), bliver stadig mere
og mere bragt ad absurdum. Et verdenssprog og en smule
afdæmpning i det lidt efter lidt næsten anakronistisk blevne nationalhad hos
kulturfolkene turde maaske snart være tilstrækkelig til at skabe en
slags stabil og fredelig, nærmest føderativ verdenskultur. Til dette
maal har vi uden tvil ikke langt igjen. Men hvad kan denne
verdenskultur bringe os, naar vi tager den nuværende kultiverede
menneskeheds egenskaber, som de er?
Her maa vi for det første bemerke, at hin omveltning ikke er
nogen fantasi eller fremtidsdrøm. Nei, den har allerede i et helt
aai-hundrede været i fuld gang og gjør sig progressivt mere og mere
gjældende. Kun fordom og bagstæveri kan nu miskjende den. Hvad
man kan resikere dei’ved, er: korruption paa grund af velstand,
blød-agtig-gjøren paa grund af langvarig fredstilstand og en ny udgave af
en dennegang over den hele verden udbredt kinesisk stagnation, hvad
enfen nu den kinesiske race ved sin større formeringsevne og sit
billigere arbeide fredeligen udhungrer og ødelægges os, eller vi selv med
tiden, af mangel paa midler til kampen for livet, stagnerer ligesom
kineserne.
I den fredelige kulturevolution, ’som allerede befinder sig under
sin udformning, er der jo, ved siden af degenerering ved alkoholisme,
et svært ømt punkt, og dette punkt er den mod det naturlige udvalg
stridende humanitarisme. Det er ganske vist et smukt, etisk
kulturfremskridt, at man ikke længere lader de syge, krøblingerne, idioterne,
de vanvittige og negerungerne lide nød og dø i elendighed, men
tvertimod bygger paladslignende asyler og uddannelsesskoler for dem.
Værre er det derimod, at cle bedste og dueligste af de friske individer
maa ofre sig i saadan en grad, at de knapt nok slipper frem til selv
at sætte børn i verden eller, paa grund af en forskruet etiks
mangehaande skrupler, giver afkald derpaa, mens netop de aandelig og
legemlig forkrøblede formerer sig saameget mere.
Uheldigvis raader der selv hos dannede, ja endog hos lærde folk
to ulyksalige fordomme. For det første forveksler man nylig dannede
og dermed ogsaa overfladiske og let foranderlige egenskaber hos
individerne eller betydningsløse varieteter med dybtsiddende, arvelig
fæstnede kjendemerker, som maaske allerede i millioner af aar har tilligget
en race og vil trænge lige saa lang tid til en eventuel forandring.
Ud fra saadanne falske forestillinger bilder denslags naive sjæle sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
