Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Alexander Bugge.
faar du nok bede dem stille færdig en barlind til dig,»
haaned den anden. (Maelmordha havde skjult sig under en
barlind efter slaget ved Glenmama). Da blev Maelmordha
rasende, forlod huset uden at ta afsked eg svor paa hævn.
Paa begge sider rustede de sig nu til kampen.
Mael-mordhas fornemste forbundne var vikingerne i Dublin, som
styredes af Gormflaiths egen son, Sigtryg Silkeskjæg.
Nordboerne forstod, at nu gjaldt det en afgjørende kamp og
søgte hjælp rundt om hos sine stammefrænder. Fra
Orkn-øerne kom den mægtige jarl Sigurd Lodvessøn med mænd
fra Orknøerne, Shetlandsøerne, Sky, Lewis, Man, Cantyre og
Argyle. Fra York kom vikingen Broder med danske krigere.
Fra Frankrig kom to kongesønner, og fra Norge kom Plat.
«den tapreste blandt de tapre». Fra Island kom mænd af
de bedste ætter slige som Thorstein Siduhallssøn, og selv
fra Friesland, Sverige og Gotland kom der hjælpetropper.
Saa mødtes hærene ved Clontarfs fiskeleie straks nord for
Dublin. Og slaget stod langfredag den 23de april 1014.
Briansslaget som det kaldtes, en af disse store folkekampe,
hvorom eier gaar frasagn ned gjennem slægterne, med
gjenlyd i sagn og digt, vikingetidens store kamp.
Mer end 20 000 månd stod paa hver side. De smaa,
letbevægelig Irer, som havde sin styrke i pludselige
stormangreb, bar ikke rustninger, men brogede skjorter, skjold
og sværd. Med skrækblandet beundring skildrer den irske
sagaskriver Nordboernes skarer, deres pile, som var dyppet i
drageblod, deres skarpe sværd og gjennemborende spyd og
fremfora It, deres brynjer at’ «tredobbelt, bøieligt staal eller af kold,
aldrig rustende messing». Paa begge sider kjæmpede man tilfods.
Slaget begyndte med en tvekamp mellem en Irlænder
og en viking. Aftenen forud havde Plat, vikingernes tapre
helt, som ban kaldes, lig de gamle helte i kampene om
Troja traadt udenfor rækkerne og raabt, at ingen månd i
Krin kunde maale sig med ham. Skotten Domnhall svarede
straks, at han ikke var ræd. Om morgenen huskede de
begge sine ord. Plat raabte: «Hvor er Domnhall?» — Den
irske saga søger her paa en f’ornøielig maade at efterligne
Plats norske sprog. «Her er jeg, dit kryb,» svarede Domnhall,
og saa begyndte de at slaas og faldt tilslut gjennemboret
af hinandens sværd og meel den enes haar indfiltret i den
andens haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
