Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Ferdinand Lassalle.
Før denne treklassevalglov udstedtes, bestod allerede ved lov
af 8. april 1848 den almindelige valgret, som tilstod enhver
borger, rig eller fattig, den samme valgret og altsaa den
samme politiske magt til at deltage i statsviljen og statens
formaal. De ser altsaa, mine herrer, at jeg havde ret i, hvad
jeg nylig sagde, at det nemlig desværre er let nok at fratage
Dem, smaaborgerne og arbeiderne, Deres politiske frihed,
naar man kun ikke radikalt og umiddelbart forgriber
sig paa Deres personlige goder, legeme og eiendom. Thi
De lod Dem dengang uden vanskelighed berøve valgretten, og
hidtil har jeg ikke hørt om nogen agitation til dens
gjen-erhvervelse.
Vil man endvidere fastslaa i forfatningen: et lidet antal
adelige godseiere skal for sig alene besidde ligesaa megen magt,
som rige, velhavende og fattige, som vælgerne af alle tre klasser,
som hele nationen tilsammen, saa vogter man sig vel for at sige
dette med saa udannede ord — thi det maa De engang for alle
erindre, mine herrer, at alt tydeligt er udannet —, men man
sætter ind i forfatningen: der skal (med nogle ganske
uvæsentlige tilsætninger) af repræsentanterne for den gamle, befæstede
grund besiddelse dannes et herrehus, hvis sanktion fordres
til alle de beslutninger, som er fattet af nationalforsamlingen, og
som saaledes ogsaa gir en haandfuld gamle godseiere en politisk
magt, som opveier hele nationens og alle dens klassers
enstemmige vilje.
Og ønsker man nu dernæst, at kongen for sig alene skal
have ligesaa meget, ja endnu meget mere politisk magt, end
alle tre valgklasser, den samlede nation og de adelige godseiere
tilsammen, saa gjør man det saaledes:
Man sætter i forfatningens artikel 47 følgende passus:
«Kongen besætter alle stillinger i hæren», og i artikel 108 siger
man: «Hærens edfæstelse til forfatningen finder ikke sted.»
Og for at støtte denne artikel opstiller man den theori, at kongen
har en ganske anden stilling til hæren, end til enhver anden
statsinstitution, at han i forhold til hæren ikke blot er konge,
men ogsaa noget ganske andet, noget ganske eget,
hemmelighedsfuldt og ubekjendt, hvorfor man opfinder ordet
«krigsherre», og at paa grund heraf nationalforsamlingen eller
nationen slet ikke har at befatte sig med armeen eller blande sig i
dens anliggender eller organisation, men kun at votere penge til
den. Og man maa tilslaa, mine herrer — sandhed fremfor alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
