- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
86

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94 Ferdinand Lassalle.

gribe ind i den exekutive magt, at gribe saa meget ind i
den, at omforme saa meget, at den ikke atter igjen kunde stille
sig op imod nationens vilje, — det var det, som det dengang
kom an paa, og som maatte gaa forud, før der kunde skabes en
skreven forfatning af varighed.

Da dette ikke skeede tidlig nok, gav man ikke engang
nationalforsamlingen tid til at give en forfatning, men jog den
fra hinanden med den exekutive myndigheds urørte magtmidler.

Anden konsekvens. Sæt det tilfælde, at man dengang ikke
havde jaget forsamlingen bort, og at denne virkelig var naaet
frem til at udarbeide og beslutte en forfatning.

Havde det gjort nogen væsentlig forandring i begivenhedernes
gang?

Aa nei, — gudbevars, mine herrer; og beviset herfor ligger
i kjendsgjerningerne selv. Nationalforsamlingen blev vistnok
bortjaget; men kongen selv proklamerede d. 5. dec. 1848 en
forfatning, som i de fleste punkter svarede til den forfatning, som vi
kunde ha ventet os af nationalforsamlingen.

Nu blev altsaa denne forfatning proklameret af kongen
selv, altsaa ikke engang paatvunget ham, men
frivillig-givet af ham, som han stod der som seirherre. Dg nu skulde
da, synes det, denne forfatning kunne gjøre regning paa saameget
desto større levedygtighed !

Men dette er langtfra tilfældet. Uvis De, mine herrer, har

et æbletræ, og saa paa træet hænger en seddel, hvorpaa der staar

skrevet: dette er et figentræ, er da derved træet blevet til et

figentræ? Nei, og om De saa forsamlede hele Deres husstand,

ja alle landets indbyggere omkring og fik dem til høit og høi-

tidelig at besverge: dette er et figentræ, — træet er og blir dog,

hvad det var, os; næste aar vil det vise sig, det vil bære æbler

t

og ingen figener.

Og ganske saaledes er det, som vi har seet, med
forfatningen. Det, som skrives paa p a p i r b 1 ade t, er ganske
ligegyldigt, hvis det staar i strid med tingenes virkelige tilstand, med
de faktiske magtforholde.

Kongen havde af sig selv paa papirbladet af 5. dec. 1848
gaaet ind paa en hel del indrømmelser, som imidlertid stod i
strid med den virkelige forfatning, nemlig de reale
magtforholde, som kongen usvækket beholdt i sin haand. Med den samme
nødvendighed, som raader i tyngdeloven, maatte den virkelige
forfatning skridt for skridt seire over den skrevne forfatning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free