Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Het og moral.
177
VIII.
I dette avsnit skal jeg omtale straffene i den nye lov.
Der er ét fremskridt. Dødsstraffen er uttrykkelig ophævet.
Førend jeg gaar ind paa enkeltheterne, maa jeg stanse
et øjeblik ved de retskyndiges lære om straffenes formaal.
Gjengjældelseslæren, som peker tilbake mot den haarde og
raa tænkemaate, hvori endnu vore tiders strafferet maa søke
sit ophav, var længe den gjældende opfatning og er vist
næppe endnu uten tilhængere. For den etiske følelse er
denne lære umulig; ti gjengjældelse og hævn er synd, og
blir ikke mindre synd, om samfundet øver den.
Men at tinde en anden og holdbar lære om formaalet for
straflidelsen er ikke saa let for de retslærde. De kan ikke
godt sige, at straffene skal virke forbedrende og opdragende.
Ti da maatte straffene enten vælges helt anderledes, eller
virkeligheten vilde bli en altfor blodig haan over hele stellet.
Selv de maa jo se, at de straffe som nu brukes, ikke virker
forbedring, men tværtimot gjør den dømte værre end før
eller endog haapløst uforbederlig.
Saa har man forsøkt en anden lære. Man har
begrundet straffemyndigheten paa clen maatte, at man sa: Samfundet
vil derved sikre sig mot den fare som forbrytelsen
indeholder. Men sikringslæren maatte føre til at hele
befolkningen helst deltes i to halvdele, en som holdtes under laas
og lukke, og en anden halvdel til at bevogte den første.
Synderlig vinding er det ikke, om læren faar en lit anden
form. idet man siger, at straffene skal virke avskrækkende
paa de andre og saaledes hindre at forbrytelserne tar
over-haand.
Straffene utretter vist ikke stort til dette formaal, og
denne lære er heller ikke skikket til at gjøre den straffende
myndighet etisk berettiget. Naar samfundet tilføjer
lovovertræderen lidelse, saa er det altsaa hverken av hensyn til
ham eller den forurettede; men han faar lide for de andres
skyld, forat de skal skræmmes fra at øve et retsbrud.
Avskrækkelseslæren er for tiden den almindeligste. Den
eneste rigtige og forsvarlige opfatning er opdragelseslæren.
Samfundet maa straffe forbryteren saadan, at han forbedres.
Men efter denne lære blir den nuværende straffemaate
i det hele forkastelig.
12 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
