Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Het og moral.
179
«Efter domfældtes død kan ikke straf fuldbyrdes.» Se,
det er jo altid en trøst, at efterat forbryteren er død, vil de
ikke straffe ham med fængsel med haardt natteleje eller
vancl og brød.
Jeg kommer til at huske paa de
dødsformodningsstæv-ninger som ofte kan læses i Kundgjørelsestidenden. «Anders
Hansen Højland forlot vaaren 1875 Norge med et
Grimstad-skip, som forliste paa utrejsen. Fra denne tid haves ingen
efterretninger om ham, hvorfor han formodes at være død.
Da hans gjenlevende hustru nu agter at erhverve
dødsformodningsdom mot den forsvundne for at indtræde i nyt
ægteskap, saa stævner jeg herved i henhold til o. s. v. . . .
nævnte Anders Hansen Højland til at møte mig eller
fuldmægtig ved maanedstinget for Hel vik den 2den oktober
førstk. til vanlig tid og sted for at se breve og bevisligheter
irettelagte, vidners prov paahøre, enhver til sakens fremme
sigtende retshandling overvære samt dom mottage, hvorved
nævnte Anders Hansen Højland kjendes død at være.»
Dette er dog vel meget forlangt av Anders Hansen
Højland. Det er omtrent sikkert at han er død. Derfor
stævnes han til at møte, og hvis han altsaa lever, skal han rolig
staa og «se breve og beviser ^irettelagt, vidners prov
paahøre og motta dom for at han er clød».
IX.
Søker vi nu at sammendrage vore overvejelser for at
vinde klarhet over, hvilken opfatning vi til sist faar av
retsplejen, vil vi faa lejlighet til at gjøre en lærerik
sammenligning.
Vi har havt mange anker at rejse mot samfundets
retsorden. Umenneskelig haardhet og raa egennytte er rikelig
blandet ind i den, og i den urene og grumsede tilstand
som den menneskelige retfærdighet tindes i paa jorden,
eidet meget vanskeligt at gjenkjende den sande og fuldkomne
retfærdighet, der staar som et krav i den etiske følelse. Og
allikevel er vi ikke nødt til at opgi troen paa den ideale
ret. Hvor mange mørke blade end retsutviklingens historie
har, saa skimter vi clog en etisk retsfølelse, som
langsomt og møjefuldt arbejder sig frem, og som kanske en
gang vil komme til at sejre over det meste av menneskelig
egenkjærlighet og haardhet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
