Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. F. Brand: Engelsk tingel-tangel-patriotisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk tingej-tangel-patriotisme.
189
En akrobatfamilie har netop vist os sine halsbrekkende
kunster. Teppet falder. Et andet teppe heises ned; det
fremstiller et landkaart over de sydafrikanske republiker. Man skulde
tro, at dette hos enhver englænder ikke kunde vække andet end
bedrøvelse. — Paa ingen maade. Kaartet viser jo hele det
store omraade, som i den nærmeste fremtid med samt alle sine
guld- og diamantminer skal tilfalde den umættelige John Bull.
Og synet vækker larmende jubel. Man har imidlertid ikke seet
sig mæt paa den fede lækkerbisken, før en laterna magica kaster
billeder af de i Sydafrika kommanderende generaler paa
forhænget — bl. a. White, Methuen, Baden-Powell, Gatacre, Buller;
disse har jo ogsaa uclmerket sig ved betydelige nederlag; men
her tilbrøles hvert af billederne af det samlede publikum med
en jubel, som om eier aldrig havde eksisteret slige helte før i
verden.
Nu viser sig ogsaa lörd Salisbury.
Atter igjen stormende jubel.
Saa kommer den egentlige ophavsmand til al britisk
berømmelse i vor tid, tingel-tangel-patrioternes afgud i de sidste
maaneder — Joe Chamberlain! Men merkelig nok, bifaldet for
ham er idag kun sparsomt. Ja, er det muligt, jeg hørte netop
nogen pibe, — pibe her i dette jingoismens drivhus.
Dette er sikkert nok betegnende for et vist omsving i den
offentlige mening. Hvor taknemlig end englænderen er over at
faa leilighed til at kunne beundre de britiske troppers uforlignelige
mod og hele den britiske nations ubegrænsede offervillighed, saa
er dog den, som er aarsagen til alt dette, dog ingenlunde
populær længere. Men dette maa vi ikke lade os vildlede af;
vistnok vilde englænderne ha været hjertensglade, om de aldrig
havde begyndt krigen; men de mener dog med rette, at her er
ikke længere tale om besiddelse af de to republikker, — det er
den britiske verdensstilling, som staar paa spil. De regner som
saa: vistnok er næsten alle øvede tropper, som kan undværes,
paa krigsskuepladsen, — men hvis det gjælder, saa kan der jo
endnu hverves tusender og hundredetusender. England har
penge og kan skaffe mandskaber, og boerne — — —. Bortseet
fra officersfamiljerne lider jo de toneangivende stænder mindre
under krigen og dens krav paa nye öfre. Mandskaberne
rekruteres dog næsten udelukkende fra menneskeklasser, som man
ikke hører noget fra. Rigtignok ærgrer det John Bull, at d
«heltemodige», britiske tropper har lidt saa mange nederlag, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
