Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. F. Brand: Engelsk tingel-tangel-patriotisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk tingej-tangel-patriotisme.
191
en italiensk vinhandler sender sine fabrikata, og deres navne
prises, saalangt den engelske tunge lyder, og englænderne glæder
sig over den sympathi, disse «folkeslag» nærer for denne.
Thi hvor gjerne englænderne lader, som de ikke bryder sig
om udlandets dom, (naar den er ugunstig), — hvor gjerne de
end vilde afvise den almindelige indignation, som i hele den
civiliserede verden er brudt ud mod dem, med et «ak, de er jo
allesammen bare misundelige paa os, — saa vækker det i
virkeligheden en smertelig beklemmelse, at ingen tager deres parti
og taler deres sag. Thi den nationale samvittighed er clog ikke
ganske død. Mange englændere var jo fra begyndelsen af mod
krigen. Og naar de nu i nødens stund, da saa meget staar paa
spil, holder sig mere i taushed, saa betyder dette dog ingenlunde,
at de da har forandret mening og nu finder krigen retfærdig.
Men den store masse har dog længe været paa det rene med,
at en retfærdigere krig har der aldrig været ført i verden end
den, som John Bull nu har foretaget «til befrielse af sine
undertrykte landsmænd og de ulykkelige kaffere i Transvaal mod den
halvvilde fiende.» Dog selv ligeoverfor disse forblindede boere
vil han gjengjælde ondt med godt. De skal bli delagtige i det
britiske herredømmes velsignelser. Herfra skal intet afholde
ham, selv ikke det som ligger skjult i den transvaalske
jordbund.
Og atterigjen gaar teppet op, og scenen viser os nu den
britiske leir ved Aldershot, den britiske armés faste hovedkvarter
i England. Theatrets foretagsomme ledere har bragt et
betragteligt antal uniformerede figuranter paa scenen, kanske flere end
der i dette øieblik er igjen i Aldershot. Overflødigt at sige, at
krigsbilledet atter vækker den mest levende jubel, som dog først
naar sit høidepunkt i det øieblik, de grumme krigere planter
sine bajonetter, den britiske bajonett, som i denne krig udfører
de største heltebedrifter. Thi boerne kan nu engang ikke taale
det «kolde staal;» det er noget, enhver ved. De løber i skjul
for det, medens de engelske soldater ikke er det mindste rædde
for boernes bajonetter. At de slet ikke har nogen, er der faa
her, som ved, og de, som ved det, forraader det ikke og søger
selv at glemme det. Thi hvis man sagde det, saa vilde jo
nimbusen om de britiske bajonetter ikke længere straale saa klart.
At boerne ikke fører dette vaaben, ligesaalidt som lansen, er de
sikkert selv de første til at beklage, og ingen kan vente, at
englænderne ikke efter bedste evne skulde udnytte denne fordel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
