Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Min omvendelse - Mit hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Ola Hansson.
I det ydre viste dette sig ved de store aarlige religiøse eller
huslige fester, f. eks. i julen og ved indhøstningsfesten, ved
hvilke alle, som hørte til paa gaarden, med rub og stub
indfandt sig til et rigeligt festmaaltid, ved hvilket alle sad
ved samme bord i folkenes store stue sammen med min
fader som vert ved bordets øverste ende. Husmandskonerne
hentede fra gaarden de nødvendigste ting til husholdningen,
saasom melk, uld o. s. v., og da tog man det ikke saa nøie
med maal og skilling. Naar en tjener blev angreben af en
sygdom, der trængte en omhyggelig pleie, blev han lagt
tilsengs i et af vor families værelser. Overhovedet var
vel-gjørenheden meget stor og meget udstrakt. Ikke alene tik
husmandsfamilierne uden vederlag sin rigelige andel
dagligdags, og særlig naar der blev slagtet, baget og brygget; men
ogsaa tiggere og reisende af det forskjelligste slags fik tag
over hovedet for natten og brød og endda noget ovenikjøbet
med i sine ransler. Denne rundhaandethed antog i
særdeleshed store dimensioner ved de kristelige fester, specielt
til jul. I løbet af de to, tre sidste dage før den glædelige
fest for Jesusbarnet bevægede der sig fra morgen til aften
en uafbrudt strøm af fattige, oldinge, kvinder og børn
gjennem indkjørselsporten til den straatækkede gaard, over
gaards-pladsen. op trapperne og ind i folkestuen, hvor husmoderen
og hendes tjenestepiger stod ved det lange bord og hele
dagen havde nok at gjøre med at skjære op brød og kjød,
som de delte ud til dem, der stod ved døren, eller som sad
paa bænken langs væggen. Dette var en gammel skik, en
selvindlysende pligt, som maatte opfyldes. Saaledes som
det gik til paa mine forældres bondegaard, saaledes gik det
ogsaa i hovedsagen til paa alle andre bondegaarde i Skaane.
Hele egnen dannede jo ogsaa paa en vis maade et ikke blot
gjennem fælles traditioner, men ogsaa gjennem blodets baand
sammenhængende hele. Alle var i familie og besvogret
med hverandre, hvorved de følte sig solidariske i lyst og i
nød. Naar nogen byggede sig en ny gaard, hjalp alle i
omegnen til med at skaffe byggematerialet tilveie. Naar en
gaard brændte ned, kom naboer og slegtninge fra nær og
fjern med levnetsmidler, korn og redskaber til kjøkken, stald
og mark. Sederne var strenge; men ingen følte deres strenghed;
thi de var nedarvede og laa i blodet. Det faldt simpelthen
ingen ind at bryde med de faste skikke fra gammel tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
