Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Absalon Taranger: Grusomheden i retspleiens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Absalon Taranger. Grusomheden i retspleiens tjeneste.
jeg da, at l nu saaledes er bereed til at gaae i møde med
eders Gud, at I ikke frygter for døden, som ligger i veyen
for Eder. Saa skikker nu eders sind, sjel og hierte ret for
Gud og annammer Herrens velsignelse: Herren være med
Eder! Herren velsigne dig og bevare dig etc. Gaaer hen i
Herrens fred. Amen!» Synderen gjøres først nu endelig
færdig til eksekutionen, og alt imens vedblir presten at
formane ham og trøste ham af Guds ord, og tilsidst formaner
han ham at lægge sin sjel i Guds haand og opfordrer de
omkringstaaende at gjøre en hjertens bøn til Gud for den
arme synder, hvorefter presten og synderen falder paa knæ
og beder. Derefter læser presten Fadervor, «og skal presten
forblive hos hannem, tale til hannem, læse og bede med
hannem, indtil han er henrettet. Dersom han enten hænges
eller brydes paa sine lemmer eller og levende marteres og
deeles, da maa presten ikke forlade han nem, førend han er
død, men skal stedse raabe til hannem, alt mens han
opføres af stigen eller og marteres, at han tænker paa sin
Jesum og sukker inderlig til hannem: Herre Jesu forbarme
dig over mig! Hellige Herre Gud! Hellige Herre Gud!
Hellige Herre Gud, forbarme dig over mig! Herre Jesu, jeg
befaler min sjel i dine hænder! Amen!»
Der er en ting, som kirkeritualets forfatter-e ikke kjender
til, og det er nervøsitet! Vi nutidsfolk kan umulig forstaa,
hvorledes kirkens mænd kan henlægge denne lange
dødsfor-beredelse til selve retterstedet. Men de gamle følte og tænkte
anderledes, og naar jeg lægger krrkeritualets
henrettelsescere-moniel til side, synes jeg at forstaa, at dette ceremoniel, hvor
den rette aand var tilstede, maatte kunne forvandle
retterstedet til en kirkegaard. Nu og da støder vi ogsaa paa
efterretninger om forbrydere, som med den sande kristens
frimodighed og ædel ro har overgit sit legeme i bøddelens
hænder, og de gamle tørre retsakters knappe ord kan ofte gi
indblik i aandelige processer af den mest betagende magt.
Men almindelig hvilede der ingen kirkegaardsstemning over
de gamle rettersteder. Tvertimod: De var forraaelsens og
forhærdelsens arnesteder da som nu. Og vi maa prise os
og vor slægt lykkelig, fordi vi ikke er vokset op i deres dybe,
mørke skygge.
Absalon Taranger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
