Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Alexander Bugge.
Saaledes gir øen Mans forfatning os et levende billede af
vore forfædres retsskik og samfundsskik i gamle dage. «Med
lov skal land bygges og ikke med ulov ødes», det var vore
forfædres valgsprog, ikke bare hjemme i Norge, men hvor de end
kom hen i verden. Derfor formaaede de ogsaa, ikke bare at
seire over konger og fyrster og erobre lande og riger, men at
grunde nybygder, hvor norsk sprog, norsk samfundsskik holdt
sig gjennem aarhundreder.
Det er ikke bare Mans forfatning, som minder om vore
forfædre. Rundt om paa øen, i befolkningens udseende, i sagn og
eventyr og i navne kan man finde spor af Nordboernes
aar-hundrederlange herredømme over Man. En mængde stedsnavne
er saaledes af nordisk oprindelse. Mest er det iøinefaldende
steder, odder og skjær, der kunde benyttes som sjømærke. Øens
nordspids heder Point of Ayre, det samme ord som vort — øre,
der findes i Helsingør f. eks. Paa sydsiden af øen stikker der
ud en lang odde, som bærer navnet Langness, «det lange næs».
Skilt ved et smalt sund fra sydspidsen er der en liden ø, som
kaldes Calf of Man, «Mankalven». Paa samme maade har vi
jo inde ved Kristiania Malmøen og Malmøkalven. Det høiesle
fjeld paa Man heder Snaefell, «Snefjeld», og den længste elv er
Laxey, «Lakseaa». De gamle Nordmænd maa ha udmærket sig
som laksefiskere fremfor Keltere. Paa halvøen Cantire i
Scot-land, som i gamle dage hørte under Man og Suderøerne, er der
ogsaa en Laxay, kjendt for sit laksefiske, og i Irland har vi to
lignende navne: et sted ved elven Liffey ikke langt fra Dublin
heder Leixlip, «Lakseløb», og ved Shannon er der et sted, som
endnu kaldes Laxweir, «Laksevær». Fremdes er der paa Man
en mængde gaardnavne sammensat med -by (oldn. byr, gaard),
f. eks. Jnrby, «Ivars Gaard», Sulby, «Sølves Gaard», Dalby, Kirby,
«Kirkeby». Man kan af navnene se, at Nordboerne maa ha
været talrigst paa den nordlige, flade del af øen; rundt kysterne
er der ogsaa en del nordiske stedsnavne; men inde i landet
findes der ingen. Det kan ogsaa mærkes, at kirkesognene paa
øen alle heder Kirk: Kirk Andreas, Kirk Bride, Kirk Michael
o. s. v. Dette kirk kommer af oldnorsk kyrkja, kirke.
De mærkeligste minder om vore forfædre er dog de månge,
omtrent tredive, runestene, som findes rundt omkring paa øen
Man. De er udhugne mindestene eller gravkors og staar som
oftest paa kirkegaardene. Indbyggerne paa Man i vore dage har
desværre liden ærbødighed overfor disse fortidsminder. Ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
