Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Alexander Bugge.
engang vandrede paa jorden. De var sultne og havde ikke paa
længe faat mad. Da fik de øie paa en flok okser og slagtede
en af dem. Saa gjorde de ild op for at stege oksen. Men det
vilde ikke brænde. Da hørte de en røst oppe fra egen, som de
sad under. Det var en ørn, som sagde, at hvis de vilde lade
den faa, saa meget den vilde af oksen, saa skulde det nok
brænde. De lovede guderne, og straks fløi ørnen ned og tog
begge laarene og begge baugerne paa oksen. Da blev Loke
harm og slog efter ørnen med en stok. Men stokken blev
hængende fast i ørnen og Loke i stokken, og saa slæbte ørnen
Loke med sig over stok og sten. Tilslut maatte Loke for at
slippe fri love at skaffe gudinden Idun til ørnen. Denne ørn
var ingen anden end jætten Thjasse, som siden blev dræbt af
guderne. Til bod blev hans datter Skade gift med guden Njørd.
Dette er det eneste gamle nordiske sagn, som fortæller om, at
en ørn fører en svævende skikkelse med sig gjennem luften,
saa det er sandsynligt, at vi paa det Manske kors har en
fremstilling af Thjasse og Loke. Dog er det at mærke, at vi paa det Manske
kors ikke kan se, at den svævende skikkelse holder i en stok.
Ogsaa guden Heimdal er fremstillet paa et runekors paa
Man. Han har to horn i panden og bukkeskjæg, og op til munden
holder han Gjallarhornet, hvormed han skulde kalde Æserne til
den sidste kamp.
Paa flere stene ser vi ogsaa fremstillingen af livet i Valhal.
Vi ser galten Særimner og einherjerne, som kjæmper med
hverandre og falder, for næste dag at staa op lige friske. Einherjerne
har kjortler, som rækker til knæs, korte sværd og fuglehoveder.
De faldne einherjer er fremstillet med hovedet nedad og benene
i veiret. Paa denne maade betegnede ogsaa Irerne de dræbte.
En sten er især mærkelig. Paa den ene side af korset ser vi
en figur med en strikke om halsen hænge i en galge, som
bæres af et væsen med fuglehoved. De gamle Nordboer brugte
at öfre folk til Odin ved at hænge dem i galgen. Saaledes
synger Odin selv i Haavamaal :
«Jeg ved, jeg hang
paa det vindige træ (o: galgen)
nætter fulde ni,
saaret med spyd
og solgt til Odin,
selv til mig selv.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
