Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Minder om vore forfædre paa øen Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Alexander Bugge.
Paa den anden side af korset ser vi den nederste del af et
skjold, — overdelen er desværre borte, — og nedenunder dette
en gält og en hjort. Det maa være et billede af Valhal. Thi
Valhals tag var tækket med skjolde. Inde i Valhal var galten
Særimner, som man kunde skjære saa meget man vilde af, og
dog blev den lige hel. Og oppe paa taget stod hjorten Eikthyrne
og aad af træet Læraads grene.
Saa har vi da paa denne sten i kort sum et billede af vore
forfædres religiøse livsopfatning. Helten som ofrer sig til Odin
og gaar til Valhal for som einherje at kjæmpe i Æsernes flok
i den sidste kamp i Ragnarok 1).
Vi faar gjennem disse runekors og af minderne efter
Nordboerne paa Man i det hele et mærkeligt billede af vore forfædres
liv der vesterpaa. Vi ser til vor forundring, at disse gamle
vikinger, som vi troede bare havde interesse for krigens blodige
haandværk, ogsaa dyrkede fredens yrke. De var organisatorer
og lovgivere. De formaaede i sine nybygder blandt fremmede
folk og fremmede kulturer at skabe en samfundsskik og en
rets-skik, som i sine grundtræk har holdt sig lige til vore dage, og
som har gjort Man til et af de lykkeligste og bedst styrede faa
lande, som findes paa jorden, «the Country of the Home Rule»,
som det har været kaldt. De var digtere og skalde. Ja de var
endog bildende kunstnere og formaaede at skabe en ornamental
kunst, som endnu den dag idag maa vække vor høieste
beundring.
Øen Man er saa at sige i det smaa et billede af hele
vikingetiden. Intet andet sted kan vi i vore dage’ faa et saa
tydeligt og klart billede af vore forfædres liv i den tid, da de
var et folk paa udfærd, erobrede lande og grundede nybygder.
Vi ser deres forfatningsliv, deres aandsliv, deres møde med
fremmede nationer og fremmede kulturer, hvordan de uden sky
blandede sig med de fremmede folk og med den kloge mands
rigtige greb optog det bedste af hvad de saa og lærte i fremmede
lande, omdannede og omskabte det til sit eget, og netop derved
skabte en ny og rigere kultur, vikingetidens kultur. Intet er
urigtigere end at tro, at vikingetiden var en tid, hvor folk bare
sad hjemme og gnog paa sine egne knoker. Heim skr (taabelig,
egentlig «hjemmesidder») var den månd, som sad hjemme og grov
i asken. Klog var den, som drog ud paa færd til fremmede
*) Forklaringen af denne sten skyldes professor Sophus Bugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>