Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Przybyszewska: Sing mir das Lied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sing mir das Lied vom
Leben und vom Tode . . .
Nu var han død.
Hun sad ubevægelig og saa nysgjerrig ned paa det
blege ansigt med de lukkede øine.
Hvor han havde elsket hende! Hans kjærlighed havde
hyllet hende i dronningskrud, havde sat en usynlig
dronning-krone paa hendes hoved, en krone, som alle følte, alle bøiede
sig for. Hans øines lysende straaler havde spundet et
diadem om hendes pande, stoltere end nogen kongelig
herskerinde havde baaret det. Hun havde været dronning i
kjærlighedens rige, thi aldrig havde nogen månd elsket en kvinde
høiere end han hende.
Og nu var han død.
Aldrig mere skulde hun læse i hans øine, at hun
vårsolen, hvorom jorden dreied sig. Aldrig mere skulde hun
føie duften af de blomster, hans kjærlighed avlede frem
omkring hende. Blomsterne var nu visnede, og dronningkronen
havde dødens knokkelhaand revet af hendes hoved.
Hun sad og saa paa den dødes stille ansigt og tænkte
paa alt, han havde givet hende og — hvor lidet hun havde
givet igjen.
Han var død og hun sad uden taarer og betragted hans
stivnede ansigt, som før havde straalet af lykke over hende.
Hun følte sig rolig, lettet, næsten glad. Hun strakte armene
ud og aandede dybt, som befriet fra en pinlig tanke.
Ah, blomsterne i hans kjærligheds have havde vokset for
yppigt omkring hende, duften havde betaget hende aande-
19 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
