Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Bachs indflydelse paa vor tids musik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Gerhard Schjelderup.
Enhver kunstner tinder først forstaaelse, naar man ser
ham i sammenhæng med tidligere og senere kunstperioder,
og Bach er netop en af de faa udvalgte, der binder to store
kulturperioder sammen, og som derfor umulig kan isoleres,
ophøies til et slags fetisch i modsætning til vore store
moderne kunstnere. Han har bragt middelalderens
kontrapunktiske kunst op til en hidtil uanet høide, og samtidig
grundlagt en stor ny kunst, hvis skjønneste blomster Beethovens
sonater, symfonier og kvartetter og Wagners dramaer er.
Gluck, Haydn, Mozart, Schubert, Weber, Berlioz har vistnok
bragt andre elementer ind i musikkens udvikling, som har
sin store betydning for de nævnte mesteres kunst, men
Bachs indflydelse er saa langt fra aftaget i vort aarhundrede,
at netop de alleryngste nutidsmusikere i høi grad er
paavirkede af den gamle Thomas kantor, medens den melodiske
skole (Mozart f. ex.) er traadt i baggrunden som
livsbefrug-tende kunstfaktor. Beethoven og Wagner var som to
vældige floder, som optog i sig alle de livskilder, der
strømmede til dem fra fortiden. Beethoven forenede Bachs dybe
mægtige følelsesliv og mandige kraft med Glucks ædle
enkelthed, Mozarts kvindelige ynde og forføreriske melodik, medens
desuden Schuberts og Webers rige lyrik og fantastiske
farveglød, Berlioz’ orkesterpragt og formfrihed virkede befrugtende
paa Wagner. Den nytyske skole, en R. S t r a u s s, en
Gustav Mahler er derimod uden tvivl langt mere
paavirkede af de gamle kontrapunktister end af den
Haydn-Mozartske melodiglæde eller Glucks storliniede enkelthed.
Medens Bach især anvendte orgel og menneskelige stemmer
til et overordentlig raffineret tekniskt arbeide, en rig polyfoni,
benytter den nytyske skole fremfor alt det moderne orkesters
utallige udtryksfulde stemmer og bugnende farver til stadig
mere og mere indviklede og dristige combinationer. Ligesom
Bach arbeider de mere med korte motiver end med egentlige
melodier. Disse motiver synes ofte at være temmelig
ubetydelige, men gjennem en fantasifuld og farverig udvikling
vinder de en som oftest uanet betydning og storhed. Den
brede melodiske hovedlinie, som endnu hos Wagner hersker,
fortaber sig hos de nyere i interessant detaljearbeide, som
mer vidner om aand og forstand end om musikalsk
opfin-delseskraft. Ogsaa lios Bach spiller ofte forstanden og
smagen en vel fremtrædende rolle paa den kunstneriske fantasis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
