Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George C. Brodrick: Et folk af amatører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
George C. Brodrick.
Hvis vi nu foretager den samme undersøgelse i civiltjenesten
og i det politiske liv, vil vi komme til et lignende resultat. Til
for ganske nylig var Brights betegnelse af civiltjenesten som et
vældigt system til anbringelse af yngre sønner for landadelen
slet ikke saa urimelig, som den tager sig ud for os — nu da
ansættelser kræver en konkurrance-eksamen.
Men selv nu — hvad der end kan siges mod moralen i
ledelsen af handelsselskaber, saa vilde dog ingen falde paa at
sammenligne den atmosfære, som findes paa et kjøbmandskontor,
med en saadan slaphed som den, der findes blandt væsentlig
yngre bestillingsmænd i offentlige kontorer. Afdøde Mr. Herman
Merivale, som var gaaet over fra retsvæsenet til civiltjenesten,
sagde altid, at han var høilig slaaet af den forholdsvis store
sygelighed blandt civile bestillingsmænd, som kunde fratræde
tjenesten paa offentlig bekostning, mens en jurist kommer paa
sygekassen for egen regning og desuden med resiko for at miste sin
praksis. Det skulde være interessant at vide, hvor mange civile
tjenestemænd endnu anvendes som rene kopimaskiner, og hvor
meget opmuntring de duelige faar til at prøve sig paa ting, som
kræver en udviklet intelligens. Hvordan det nu end er — de
fleste departementsoverhoveder er dog ingen amatører, hverken i
sind eller uddannelse. Lang erfaring og følelsen af ansvar har
hos dem udviklet en dygtighed, en energi og samfundsaand, som
stadig anerkjendes af deres chefer i Parlamentet, og som i sig
selv-burde have større indflydelse, end tilfældet er, paa deres
underordnede. Iivad angaar selve parlamentslivet, saa har det altid
været et paradis for amatørærgjerrighed. For ikke at tale om
Overhuset — hvor mange kandidater til Underhuset har den
fjerneste tanke paa at uddanne sig professionelt til sit arbeide der,
eller paa at vælge politiken som en alvorlig livsgjerning? Nogle
tilhører vistnok begunstigede familier og har gjennem dem faaet
ind en betragtelig sum af kjendskab til politiske sager, nogle har
faaet erfaring som privatsekretærer; nogle har reist vidt og bredt,
ikke uden et haab om at snappe op lidt af fremmede og
koloniale affærer; mange flere, som er dygtige jurister, handelsmænd
eller hvad det nu kan være, leverer værdifulde bidrag i
parlamentsdebatter om ting, der kommer indenfor deres
erfaringskreds. Men som lovgivere og statsmænd er omtrent allesammen
væsentlig amatører og vilde sandsynligvis forsmaa at være noget andet.
Hvis f. eks. «Ecole Libre des Sciences Politiques» i Paris
havde noget tilsvarende i England, saa vilde neppe nogen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
