Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George C. Brodrick: Et folk af amatører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
George C. Brodrick.
En jæger af profession er sjelden den mest glimrende rytter paa
jagten og neppe nogensinde den bedst beredne — men han farer
over hele terrænet som ingen anden, passende paa hundene og
aldrig langt bagom dem. Tindebestigeren kau muligens, skjønt
sjelden, maale sig med føreren i spænstighed, udholdenhed,
forstand paa veiret og kjendskab til bræerne, men han vil aldrig
komme op mod en fører i hans traditionelle, ofte arvelige
forsigtighed, som hans levebrød og turisternes sikkerhed i saa høi grad
er afhængig af.
Det samme kan siges om seiling — og en velkjendt
yacht-eier, som endog havde faaet skipper-patent, tilstod, at han vilde
være ganske ude af stand til at oprigge et fartøi eller forstaa al
den skibsudrustning og reparation, som falder ind under en øvet
skibskaptein. Vi har jo ogsaa udmerkede amatør-sygepleiersker;
men det er faa, man kan stole paa som paa de professionelle,
naar det gjælder bestemt at udføre en doktors ordre — som f. eks.
at vække en kjær patient op fra en forfriskende søvn for at give
ham mad, mod hans vilje, at han ikke ubevidst skal bukke
under af kraftløshed. Amatør-reisende kan drive undersøgelser
langt udenfor sine indfødte ledsageres horisont, og det geografiske
selskab har nylig sørget for deres undervisning i brugen af
videnskabelige instrumenter. Men alligevel kan de ikke maale sig
med de indfødte i enkelte meget simple færdigheder, hvoraf et
reiseselskabs liv eller død kan afhænge, f. eks. ved at gjøre op
ild ved at gnicle træpinder mod hinanden, at finde vand eller
endog vinde det ud af trærødder, at følge et usynligt spor
gjennem en ørken eller et junglekrat o. s. v.
Men det er unødvendigt at opregne flere eksempler af denne
art; for den slutning, som maa drages af dem alle, er næsten
en selvindlysende, skjønt noget ringeagtet sandhed: «Nil sine
magno vita labore dedit mortalibus». Amatøren tror ikke dette
mere end halvveis; han staar næsten altid «over sit arbeide»
og svigter netop, hvor streng agtpaagivenhed er en absolut
nødvendighed. Professionisten — med alle sine feil — respekterer
dog sit arbeide; det er alt for ham, han bliver ikke draget bort
fra det af andre, kanske høiere interesser; og han er sjelden
skarpsindig nok til at se ned paa det. Heri ligger netop roden
til hans overlegenhed.
Selv om alt dette forholder sig saa, vilde dog forskrifter for
helbredelsen af en saadan national amatøraand være det reneste
kvaksalveri af amatøranmasselse. Det er en lov i menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
