Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Kjærlighed uden Strømper - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kjærlighed uden Strømper.»
439
af sin kiste; der tilbringer brudefolkene de sidste ømme øieblikke, før
vielsen skal finde sted; — kort sagt: alle personerne er fuldstændig
hjemme der, baade naar det gjælder at spise ærter og begaa selvmord.»
Dette synes paa forhaand at være meget plausibelt.
«Enhederne» hørte jo til de punkter, som særlig blev anfægtede af
samtidens kritik. Allerede i begyndelsen af det 18. aarh. havde
i Frankrige La motte opponeret derimod. I Tyskland tog først
Johan Elias Schlegel, Gottscheds første modstander, til
orde mod enhedsreglerne, og i sin Hamburgische Dramaturgie
gjorde Lessing det fuldstændig af med tidens og stedets
enhed. Det var dog først ude i Sturm-und-Drangtiden, da
Shake-spearebegeistringen løb løbsk med Herder, Goethe og Lenz,
at man angreb reglen om handlingens enhed, og det trængte saa
lidet igjennem, at endnu Henrik Jæger kan erklære den for at
være «en lov, som dramaet aldrig kan komme bort fra». Det
er den selvfølgelig ikke; Stürmer-und-Drängerne opponerede
derimod bare ved at henvise til sin kjære Shakespeare, hvor to
eller flere handlinger ofte gaar ved siden af hverandre.
Naturligvis, en forbindelse mellem dem maa der være; man kan ikke
have en handling i øst og en i vest; Stürmer-und-Drängerne
fandt da rigtig ud, at det var nok, naar handlingerne dreiede sig
om én helt eller krydsede hverandre i én begivenhed.
Endvidere: handlingens enhed maa paa ingen maade
forveksles med handlingens enkelhed. Enkel behøvede
handlingen ikke være i den franske tragedie. Tvertimod! Hvad
Lessing dadler i sin knusende kritik over Corneilles Rodogune
er netop, at Corneille har søgt at gjøre handlingen indviklet.
Og vil man se, hvorledes handlingens enkelhed praktiseredes i
Wessels nærmeste litterære omgivelser, behøver man bare at
læse Fastings Iiermione; der er handlingen indviklet nok. Wessel
havde saaledes ingen grund til at parodiere handlingens
enkelhed.
Orest er blevet konge i Mycene og skal forlade Cythere, hvor han
har levet som landflygtig. Der har han lært at elske Palmire, som er
kommet did fra Rhodis, og han vil nu straks ægte hende. Han
meddeler dette til sin fortrolige Seide, der igjen fortæller det til sin brud
Zephire. Saa aabenbarer Zephire for sin fortrolige Cleone, at hun ikke
elsker Seide, men Orest. I næste akt faar vi vide, at Palmire i Rhodis
har elsket Medon, der sandsynligvis er falden i kamp. Hun afviser
derfor Orests beilen, beder om at faa opsøge sin fosterfader Phorbas og
røber sin kjærlighed til Medon; — Nu optræder pludselig Medon, træffer
Zephire, spørger efter sin elskede Palmire, og Zephire, der begjærlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
