Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Kjærlighed uden Strømper - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kjærlighed uden Strømper.»
443
«Riddervæsenet havde i Frankrige lagt den første grund for
en aristokratisk opfatning af forholdet mellem mand og kvinde,
riddervæsenet med sin kvindedyrkelse, sin erotiske page-tjeneste,
sin betragtning af kjærligheden som alle dyders fuldkommerinde,
der ligegyldig for ydre samfundspligter forenede to og to udvalgte
og værdige hjerter for af deres fælles lue at fremsmelte
menneskehedens ædleste guld. Renæssancens platonisme havde end
yderligere ætheriseret dette ideal, og hos Racine har kjærligheden
snarest karakteren af et sublimt venskab, der er tilfredsstillet,
naar det gjengjældes. Mand og kvinde er hverandre fuldt
jevnbyrdige. Begge tænker og føier lige klart; de glemmer aldrig
etiketten i clen slots-verden, de hører hjemme i. Begge er stolte
i sin bevidsthed om at tilhøre faatallet af følelsens aristokrati,
de er lykkelige eller ulykkelige, som blot line belle åme eller
line åme noble kan være det, og denne sin rang føler de midt i
sin fryd og sin fortvilelse.» (Levertin, cit. af Schück: 111. svensk
litt.hist. I. 376,)
Denne høidragenhed kunde imidlertid blive til unatur;
saaledes turde ingen, der havde overført Shakespeares Othello til
fransk, nævne det lommetørklæde, han havde givet Desdemona;
thi intet maatte Lyde i den retning, al en tragisk helt og
heltinde undertiden kunde behøve at pudse sin næse1. Ja, sproget
blev stivt. Lessing modsagde dem, der begeistret forsikrede, at
elskoven selv havde dikteret Voltaire hans Zaire. Det var ikke
elskov, sagde han, men galanteri, der havde gjort det. Elskovs
uforfalskede sprog talte kun Shakespeares Romeo og Julie, det
sprog, som Voltaires Zaire talte, var kun kjærlighedens
kancellistil.
Hvorledes har nu Wessel parodieret den franske tragedie?
Ilan lader de høie sfærers toner klinge i de låve; hans helt er
en skrædder, og som man kan sadle bukken, til den bliver hest,
vil han stramme skrædderen op, til han bliver helt. Men denne
ide er ikke Wessels alene; han bygger her paa en type, der er
skabt af folkefantasien. Jeg ved ikke, at jeg har seet dette
forhold fremhævet, men det er ikke desto mindre soleklart. For
folkefantasien staar skrædderen som en skrælling og en rædhare,
1 Først Vigny, der i slutningen af 1820erne oversatte Othello, vovede
det, og han roste sig ogsaa af at have gjort det; men det vilde sige, at
han roste sig af at være en romantismens forkjæmper og klassicismens
nedbryder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
