Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Kjærlighed uden Strømper - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kjærlighed uden Strømper.»
445
Und als sie vor das Fenster kamen
Da fallen sie um und um,
Da kamen ihrer neunzig
Neun mai neun und neunzig
In einem Kandel1 um.
I den nordiske folkedigtning kjender jeg ingen viser derom;
men forestillingen existerer ikke desto mindre; flere mundheld
vidner derom, f. ex. : «smuler er ogsaa brød,» sagde fanden, han
aad en skrædder. Vi har øgenavnet «Skrædder Skrinkelben», og
i den store danske ordbog har jeg fundet udtrykket «gjøre (en)
skrædder af sig» i betydningen : vise feighed. Vi kan gjenfinde
spor af disse træk hos Wessels skrædder; han er spinkel; thi
Jesper paastaar, at af Gretes eller Mettes strømper «én seks
skrædderben kan sluge», og naar Johan fortrøstningsfuldt forsikrer:
Vi afkom vistnok faa, Madam, i hobetal,
ser Mette paa — hans ben; de tyder ikke paa synderlig evne til
at propagere racen. Heller ikke skrædderens feighed har
undladt at sætte merke hos Wessel. Naar dyd og elskov kommer i
«klammeri» i hans hjerte, udraaber Johan:
Jeg pleier ellers gaa derfra, hvor slagsmaal er;
men jeg de stridende med mig i hjertet bær:
omsonst at fly, omsonst at ville dem forlige.
Imidlertid, det siger sig selv: omend folkedigtningens opstillen
af skrædderen som heltens karikatur er udgangspunktet for
Wessels parodi, er dog Wessels skrædder en ganske anden figur end
folkedigtningens. Folkedigtningens skrædder er en groteske;
fantasien har i den spillet frit uden at bindes af de grænser,
livet sætter; den er som chimærerne paa Middelalderens kirker
des mere levende, jo mere den er livet fremmed. En saadan
figur kunde ikke vel tænkes træde frem i rampens skarpe lys.
Endvidere: idet Wessel ikke vilde låve en karikatur af en bedrift
som folkedigtningen, men derimod parodiere en ophøiet stil og
en sublimeret ædel tænkemaade, maatte han uvilkaarlig komme
til at betone, ikke som folkedigtningen det feige og bittelille, men
derimod det platte, og paa denne maade lader han
folkedigtningens skræddertype indgaa forbindelse med virkeligheden. Hans
skrædder har arvet sin funktion efter folkedigtningens skrædder:
1 Kandel er et dialektord, der betyder G os se, rendesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
