Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eugène Montfort: Nogle ord om Tolstoi og Dostojewsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle ord om Tolstoi og Dostojewski.
471
hvorpaa han byggede sin dom. Jeg for min part vil altid
foretrække en menneskelig bog fremfor en bog, som bare er litteratur.
En synd mod syntax eller stil er mindre vigtig end en feil i
skildringen af en følelse. Iøvrigt findes der vel neppe et stort
kunstverk, som ikke først og fremst er dybt menneskeligt. Man
bebreider stundom russerne, — og denne bebreidelse rammer
mest Dostojewsky — at de mangler smag, at de ikke er nok
artister. Hvad gjør det? Jeg finder mig uden vanskelighed i,
at det samme ord gjentages tre gange paa én side, dersom denne
side er istand til at hæve mig til følelsens sublimeste høider,
dersom den magter at udfolde det bedste i min sjæl. Den, som
er istand til det, ham anerkjender jeg sikkerlig for en kunstner.
Man har ofte bebreidet Balzac, at han ikke kunde skrive, og
dog er han den største af alle romanforfattere, og’ man véd,
hvilken grad han skrev og strøg over i sine manuskripter.*)
Som Balzac er Tolstoi og Dostojewsky store kunstnere, fordi
de var dybt bevægede af livet, og fordi de, naar vi læser dem,
lader os gjenføle sin dybe bevægelse.
*) I den anledning skrev Hugues Rebeli nylig meel rette:
«De endeløse rettelser, Balzac gjorde i sin stil, sigtede alle mod at
gjøre den klarere, kortere, koncisere, mere ordnet. Det er den store
rigdom i hans tanke, som gjør det vanskelig at finde udtryk for den.
Det er ikke den puerile rettelse som hos Flaubert, der ikke har øie for
andet end for frasens oratoriske udsmykning. Balzac har den samme
opfatning af stil som vore store forfattere i det XVI. og XVII
aarhundrede, og mere end én gang har han naaet deres kraft og fylde.»
Eugéne Montfort.
(Revue naturiste, 15. Nov. 1900.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
