Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stilleben.
5
at se om han sover, gaar til chatollet, aabner — ser hvordan
hun senere, da hun skal lægge sig lidt paa sofaen i stuen
ved siden, gaar ind igjen alene–—.
Han husker ogsaa en slig nat — husholdersken havde
endda sagt stakkar til ham om aftenen, og at det ikke blev
godt for dem nu, om sorenskriveren gik bort, men været
svært fortørnet over, at disse fruentimmerne skulde komme
akkurat nu og snuse. Han husker, hvordan han blev lagt
paa sofaen i stuen for at gi plads til de fremmede, husker
hvordan han gjennem søvnen følte et koldt gufs, da en mand
i ulveskindspels — doktoren — passerte stuen, saa pludselig
en lysstribe, idet en dør sagte gik op; ind kom to kvinder,
skygged for lyset med haanden, indtil de havde undersøgt
om han sov, aabned chatollet med et stort nøgleknippe,
hvisked, tog ud et papir af en af de inderste skuffer, og saa
gik de ind igjen — lyste endnu engang paa ham. Saa en
stund efter gaar døren igjen op, han ser en kvinde, haaret
ned over ryggen, kjolen opknappet i brystet, han ser et
korset, over der et overfyldigt bryst, hun stanser, lyser længe
paa ham, tegner saa med fingeren i luften ligesom linjerne
i hans mund — bøier sig ned og kysser ham. — — — —
Det er blit aldeles stille, kun den fjerne insektsummen,
der næsten øger stilheden, og en sagte knirken i den gren,
hvortil køietauget er fæstet, for hvert sving. Af og til skjærer
en enkelt skarp summen ud af stilheden, naar et insekt
kommer nærmere, og dør ligesaa hurtig hen, naar det farer
forbi. Saa kommer en svag luftning, rører bladene, saa
soldrysset skjæl ver henover græstopperne, fører ny, varm,
krydret duft med, gyder den ud mellem stammerne,
lader-den efter og glider ud. Igjen er bare den regelmæssige lyd
af tauget, som æder paa grenen; men den blir langsommere
og langsommere, snart clør ogsaa den hen — køien er
standset.
Hans Aanrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
