Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Montelius: De skandinaviske folks kulturudvikling og kulturopgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Oscar Montelius.
Den sidste menneskealders arkæologiske undersøgelser
har ogsaa ledet til et andet overraskende resultat. Før antog
man i almindelighed, at Skandinavien i tiden før
vikingetogenes begyndelse ikke stod i nogen nævneværdig forbindelse
med den øvrige verden, og at dette specielt gjaldt de ældste
tider, dem, som falder før Kristi fødsel. Vi véd nu, at saa
ikke har været tilfælde. Vi ved, at den skandinaviske halvø
allerede aartusender før vor tidsregnings begyndelse var
underkastet indflydelse fra de Sydens lande, hvor kulturen
først blomstrede.
Berøringen mellem Norden og Syden begyndte i den
yngre stenalder, og længe før denne periodes afslutning havde
vore forfædre derigjennem opnaaet en vis grad af kultur.
De stod ikke længre paa de vildes standpunkt, naar man
hermed mener det låve kulturstandpunkt, da menneskene
uden faste bopæle streifer omkring fra trakt til trakt for at
søge sit uvisse udkomme udelukkende af jagt og fiskeri.
Mer end et aartusende før stenalderens slut linder vi paa den
skandinaviske halvø sikre vidnesbyrd om faste bopæle,
fædrift og agerbrug. De vældige gravbygninger — dysser og
sten kamre — samt talrige fund paa de steder, hvor
stenalderens folk har boet, fortæller om en fastboende befolkning;
cle i disse grave og paa clisse bopladse fundne ben af husdyr
bevidner, af hvor stor betydning fædriften har været; og aftryk
af sædekorn i lerkarrene beviser paa en uimodsigelig maade,
ikke blot at agerbrug allerede dengang fandt sted, men oplyser
os ogsaa om, hvilke kornarter man dengang dyrkede.
Gjennem stadig fortsat samfærdsel med Mellem-Europa,
og derigjennem middelbart med Sydens kulturlande, gjorde
vore forfædre bekjendtskab med metaller, hvorved der
aabnedes nve muligheder for en høiere dannelse. \De første,
her som andetsteds, anvendte metaller var guld og kobber,
som begge blev kjendte mere end 2 000 aar før vor tidsregnings
begyndelse, og i den første halvdel af det andet aartusende
før Kristus blev brugen af bronce almindelig i Norden.
Ligesom allerede i stenalderen viser sig ogsaa i
bronce-alderen her en overraskende stor dygtighed og smag i
arbeiderne. Navnlig gjælder dette om broncefundene fra tiden
omkring midten af det 2det aartusende før Kristus, som
overtræffer alt, hvad det samlede Europa, kanske meel
undtagelse af Grækenland, har at opvise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
