Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad historien lærer.
83
seirer for en stund, men det forbereder Frankrige for de to
grusomste invasioner, det har gjennemgaaet. Jøder, protestanter,
prester har nok kunnet være gjenstand for forfølgelse og
udjag-ning, men historiens retfærdighed har gjengivet dem deres plads
i fædrelandets sol. Hvem kan forudsige, hvilken pris
englænderne vil komme til at betale for de uretfærdigheder, de har
begaaet mod boerne? De har allerede begyndt at betale med
tabet af endel af sin moralske prestige, og snart vil de kanske
ogsaa komme til at betale med tabet af endel af sin
kommercielle og politiske magt. De vil kanske indvende: «Det er
mennesket, som er moralsk, ikke historien; det er mennesket, som
dømmer historien, ikke historien, som underviser mennesket.»
Men i hvilken skole har den menneskelige moralitet udviklet
sig, om ikke i historiens? Schiller har ret. «Die Weltgeschichte
ist das Weltgericht.» Det gjælder blot at kunne læse dens domme.
Lad os tage som exempler begivenheder, der ligger os nær,
denne Dreyfusaffære, som vi endnu ikke er kommen til ro efter.
Ingenting kan bedre bringe os til at forstaa, hvilken rig kilde
til gavnlige lærdomme historien kan være: lærdomme i politik
saavelsom i moral. — For det første: har vi ikke forstaaet
fortiden bedre i lys af fremtiden, forstaaet, som aldrig
tidligere, religionskrigene, ligaen, revolutionen; forstaaet,
hvorledes fredelige folkemasser, forblindede af fordom kan blive
hadefulde og grusomme, hvorledes ædle lidenskaber, som
fædrelands-kjærlighed, kan forvrænges og forvilde sig til forbrydelser ved
falske idéer? Har vi ikke erfaret, hvorledes omgivelser,
opdragelse, religiøse og politiske partier kan faa mennesker, som er,
om ikke lige oplyste, saa dog lige oprigtige, til at se de samme
kjendsgjerninger i forskjelligt lys? Har vi ikke lært baade
harme og vrede, baade mildhed og tolerance og medfølelse?
Uden tvil er Dreyfusaffæren af alle retslige misgreb, historien
kjender, det, hvor uretfærdighedens triumf er fuldstændigst og
mest eklatant. En mand, hvem hans forlid, hans stilling, hans
karakter burde have hævet over enhver mistanke, anklages for
den afskyeligste af alle forbrydelser paa en imaginær lighed i
haandskrift, men i virkeligheden, fordi hans religion i og for sig
er en aarsag til mistanke. Man finder intet bevis for hans
forbrydelse; man dømmer ham paa løgnagtige vidnesbyrd og
forfalskede dokumenter. Man er saa ræd for, al hans uskyldighed
skal blive opdaget, at man for ham alene opfinder en speciel
straf, eier ovenikjøbet gjøres værre ved ulovlige pinsler. Fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
