Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AF EN BREVVEKSLING MELLEM J. S.
WELHAVEN OG CAMILLA COLLETT.
Fra J. S. Welhaven til Camilla Wergeland.
(1835.)
Torsdags Aften.
Jeg er meget bedrøvet over at jeg ikke skal træffe Dem
før De reiser. Den sidste Aften hos Fougstad var saa luun
og mild, og i Kjøbenhavn har De stadigen været i mine
Tanker. Deres smukke Lorgnet har der ikke vist mig en
eneste deilig Kvinde, men meget ofte bragt mig i et
drømmende Klarsyn tilbage til Dem. I Danmark har man baaret
mig paa Hænderne, og der har Ingen hadet mig; i Norge
gjenfinder jeg mine gamle Fortrolige: de mange bittre Savn,
og derfor er jeg veemodig stemt som den hendøende Natur;
men ganske sorrigfuld kan jeg dog ikke være.
Der stode i et Blomsterbeed
En Neglik og en Lilie,
Og begges Længsel var saa heed,
De havde den samme Vilie:
De vilde hvile Blad ved Blad
Den Hvide med den Røde;
Men Koden dybt i Jorden sad,
Og hindrede deres Møde.
De stod’ saa fjernt og dog saa nær,
Og kunde ei Længslen slukke,
Og vexled i Duft og Farveskjær
De kjærligste Blik og Sukke.
4 — Samtiden. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
