- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
52

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

F f a J. S. Welhaven til Camilla Wergeland. 52

Da du gjorde dine Afskedsvisitter var du ogsaa hos
Toldinspektøren ......1 og jeg stod i det aabne Vindve og saa dig lige

nedenunder idet du gik forbi. Jeg havde......1 i ved Siden af

mig, og jeg havde stor Lyst at kaste den ned til dig, men......1

mester Hedemark ogsaa havde sit Vindve oppe og trak Veiret

......1 og om jeg ogsaa havde vovet det, vilde du maaske

ikke have merket......1 unge Hr. Hals, der kort efter støvlede

over Fortoget havde taget min......1 hullet. Medens jeg

endnu stod og tænkte over dette, og mit hele......1 Hovedet,

kom der en kjedelig......1 «Nu mødte jeg Frøken
Wergeland; hun skal reise til Hamburg. Gud veed hvad hun vil
gjøre der»? Og jeg fortalte ham om Hamburgs yndige Omegn,
og om de smukke Roser paa Voldene, jeg forsikkrede ham.
at man ikke turde plukke en eneste, fordi Skiltvagten holdt
øie dermed; og jeg sagde at du udentvivl vilde more dig og
desuden perfektionere dig i Musikken og i det Tydske. —
Det hænder ikke sjelden at man i min Nærværelse bringer
din Udlændighed paa Bane og Madame Hoppe er ved
saadanne Ledigheder især iagttagende og listig, men jeg seer
da altid paa hende med den eenfoldigste Mine, jeg kan
opdrive, og det smitter, og hun bliver ganske stupid
derved-Ak, Madm. Hoppe! hun er mig Forbilledet paa vor hele
selskabelige Smaalighed. Det er dog skrækkeligt at man
ikke kan unde hinanden dette sidste Fristed i sit eget Indre.
Alting skal forvandles til Bychronik; selv dette Zarteste skal
arrangeres i faste Ruder til et aandeligt Kanevas-Mønster,,
der gaaer i Laan og bekiges og besnakkes. Og hvad giver
de mig igjen, disse Utrættelige, naar de have ranet min
vemodige Hemmelighed. O, de have intet at give, og det er deres
Skam, at de desuagtet ville tage. Min Personlighed sætter
dem ordentlig i et Slags Spænding. De vide ikke i hvilken
Rubrik de skulle henføre mig. En Dame sad nylig og
sladrede i et Huus hvor man har for Skik at rapportere mig
alt hvad der siges om mig. Hun sagde at det var underligt
at jeg ikke havde haft nogen Kjærlighedshistorie og at man
endnu aldrig havde seet mig gjøre Cour til nogen af vore
Skjønheder, og hun vilde vide om jeg dog ikke havde nogen
hemmelig Inklination og omsider sagde hun at jeg udentvivl
var en listap; men længere hen i Samtalen, da dette var
glemt, mente hun at jeg ofte maatte være ubehagelig i det
1 Her er et Hjørne af Bladel borte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free