- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
78

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: William Shakespeare

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Chr. Collin.

Deraf en skamplet paa sit navn nu brænder,
og min natur fik næsten varigt mén,
tog præg af yrket lig en farvers hænder, —
hav medynk, kjære, ønsk mig atter ren.

Mens jeg som en taalmodig patient

vil prøve alt mod sotten, som mig smitter,

selv eddik besk, og til min kur er endt,

er ingen bod for streng, beskhed er ei for bitter.

Hav du blot medynk, du min bedste ven;
jeg tror dit venskab gjør mig frisk igjen.

Sonnet no. 112.

Din kjærlighed og medynk dækker til

det ar, som sladderen paa min pande trykked.

Lad andre tro og sige, hvad vil, —

du kjærlig mine feil med fortrin smykked.

Du er mit verdensalt, og fra din mund
jeg henter al min skam og al min ære.
For andre er jeg død fra denne stund,
og de for mig som skygger blot skal være.

I afgrunds dyb jeg al bekymring kaster!
for andres røst min høresans er sløv.
Hvadenten de mig roser eller laster,
jeg som en hugorm er og vorder døv.

Saa helt du fylder ud min sjæl herinde,
at hele verden synes at forsvinde.

En overordentlig evne til selvforglemmende at gaa op i
et andet væsen og føie en andens liv og lykke som sit liv
og sin lykke er afspeilet ikke alene i denne, men i en hel
mængde af Shakespeares sonnetter. Og der er kanske intet
træk i sonnetterne, som i den grad kaster lys over den store
dramatikers sjælelige eiendommelighed. I sine dramaer har
han med al sin livstrang levet sig ind i andre menneskers
skjæbne og sat sig paa deres plads i livet, Han har glemt
at fremstille sig selv og saa at sige glemt at leve sit eget liv.
Men denne trang til at udvide sit liv til at omfatte andres,
dette var netop for ham at leve livet. I denne
selvforglemmelse har han aabenbaret sig selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free