Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundred-skiftet. 101
I dette lyse billede er der naturligvis dog ogsaa
skygger.
Vi staar, ved indgangen til det tyvende aarhundrede,
fremdeles midt oppe i kampe og arbejder, hvorved det
gjelder opnaaelsen af saadanne rettigheder eller herligheder, som
ansees for at høre nødvendig med til begrebet om en
selvstændig ståt, en selvstændig nationalitet, og som vore
nærmeste naboer og stamfrænder er og længe har været i
besiddelse af.
Vi norske er ikke blot ikke endnu kommet i besiddelse
af disse rettigheder og herligheder; men det har ikke engang
endnu lykkes os at bli enig om vejen, ad hvilken de skal
naaes, — ja, det har ikke engang endnu lykkes os at bli
enig om selve maalet, d. v. sige: enig derom, at vi ikke
kan eller bør la os nøje med et mindre maal af politisk og
national selvstændighed end vore naboer og stamfrænder.
* *
I hensyn paa arbejdet for gjennemførelsen af vor
politiske selvstændighed (o: gjennemførelsen af Norges ret som
suveræn ståt) vil det jo være kjendt for alle, hvordan
stillingen er i nærværende øjeblik. Det vil være kjendt for alle,
at den norske ståt fremdeles er helt uselvstændig paa et af
politikens vigtigste omraader, — at den fremdeles savner et
eget organ for varetagelsen af anliggender, som vel til
dagligdags ikke sysselsætter os synderlig, men som, hvad øjeblik
det skal være, kan voxe op til at bli livsspørsmaal. Vi ved,
at krav paa en rettelse af denne med grundlovens og
rigs-aktens første paragraf saavelsom med vor hæder og velfærd
saa afgjort stridende tingenes orden har været fremsat
allerede i de første tider efter 1814, — at disse krav gang efter
gang har staaet i første række paa vor politiske dagsorden,
og at vi alligevel fremdeles er lige nær, ja, at vi, naar
hen-sees til de ydre forfatningsmæssige, statsretlige former, endog
maa siges at være værre stillet nu, end vi var i 1814,
forsaavidt kongen, — den for Norge og Sverige fælles konge, —
i de nærmeste tider efter 1814 endnu havde adgang til at la
de udenrigske anliggender behandle saaledes, som han fandt
for godt, saa Norges vasalforhold paa en maade var dækket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
