- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
121

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brev fra Camilla Wergeland til J. S. Welhaven.

121

om Musik- og Sprogstudium; jeg beskjæftiger mig virkelig
med begge Dele. Det var ikke min Faders Mening saaledes;
ban vilde jeg skulde «more» mig, han raadede mig saagar
fra alle Informationer. Men naar kun Hensigten opfyldes,
er det vist ham ligegyldigt, paa hvad Maade dette skeer.
Tror Du ikke jeg har ofte taget mig nær at jeg med Folks
store Mening om mig dog ikke kan noget Reelt? Denne
Fusken i alle Talenter er dog det Bedrøveligste af Alt; de
have alle lokket mig, og fordi jeg har grebet efter clem alle,
har jeg ikke kunnet fastholde et Eneste. Du har engang
gjennem Andre gjort mig Bebreidelse for denne
Overfladiskhed, og med megen Ret. En saadan Adsplitten af Kræfter
duer ikke, man maa koncentrere dem, og det er det jeg nu
søger hvis det endnu er Tid. Jeg har en yderst fortræffelig
Lærerinde i Sang. Og hvor skjønt boe vi! I den lyseste,
roligste og mindst smudsige Deel af Byen. Gjennem en
smal, mørk Hvælving der hedder «der Cammillengang» kan
man strax komme ud paa Esplanaden, og saa har man
Valget af de herligste Spadsertoure for sig: til den botaniske
Hauge, til Voldene eller langs Aisterns Bredder, og her
gaaer jeg helst, det er en deilig Flod. Med Roserne og
Skildtvagten har det virkelig sin Rigtighed og i Førstningen
rev jeg uden at vide clet mangt et Blad af, hvilken hjemlige
Vane kunde have blevet mig dyr nok; man har jo Exempler
paa Arrestering af Damer, dog har jeg forledendag, lige
udenfor Drivhuset i den botaniske Hauge plukket mit
Lommetørklæde fuldt af Reseda, og det ikke i Adspredelse, men
fordi jeg synes det var Synd de skulde staae og visne hen,
der var et heelt Hav af dem. Men nu noget om mine
Lidelser her paa Stedet. De have alle antaget en bestemt
Form, nemlig af Billetter, det vil sige Invitationsbilletter.
Medens jeg skriver, ligge 3de Saadanne som jeg ikke kan
afslaae, foran mig paa Bordet, og en af dem lyder paa
et Middagsselskab hos Senator D. Du lykkelige, veed ikke
hvad et Middagsselskab hos en Senator vil sige. Har nu
Folk engang seet mig i en Stemning som ligner den du
beskriver hos Dig, og jeg har den Ulykke at behage dem,
saa bliver jeg indbuden til deres Soireer. Det er altid noget
Nyt; das norwegische Mädchen bliver da stillet til Skue og
maae lade sig beundre at hun seer ud som Andre og taler
et ganske forstaaeligt Sprog, og maae synge «norwegische

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free